Tilgængelighed kan hurtigt lyde som et etisk og moralsk valg, der primært er taget fordi det gavner andre – men det er pengene værd.

Dette er anden artikel i vores tilgængelighedsserie. Læs den første her.

Hvad får I ud af det?

Hvad er tilgængelighed?

Tilgængelighed handler om, at alle offentlige digitale løsninger skal være tilgængelige for brugere, der lever med et handicap.

 

Når vi snakker om tilgængelighed, kan det lyde som om, at vi beder jer være den ‘barmhjertige samaritaner’, men sagen er, at det faktisk er bedre for pengepungen at blive tilgængelig.

Først og fremmest skal vi minde os selv om, at det er 20% af brugerne, det handler om – det er altså ikke så lidt. Hvordan ville du reagere, hvis din konvertering faldt med 20%?

Forestil dig at 20% har problemer med at anvende din digitale løsning, selvom du er compliant. Det vil sandsynligvis resulterer i, at de ringer til dig. Hvor meget koster et opkald hos jer? 40 kr? 60 kr? 80 kr? Uanset hvad du svarer, bliver det hurtigt dyrt.

Herudover at det vigtigt at huske på, at det med al sandsynlighed ikke kun er brugere med handicap, der ringer. Der vil sandsynligvis også være andre brugere, som ikke kan finde ud af at bruge din løsning, fordi der er usability problemer. Nu nævnte jeg godt nok, at du ikke skal blande usability tests og tilgængelighedstests sammen, men usability og tilgængelighed er som søskende – de er ikke ens, men de har mange ligheder.

Når man arbejder struktureret med tilgængelighed, vil man opdage, at mange tilgængelighedsløsninger også vil forbedre sitets usability. Øger du eksempelvis kontrasten på dit site, vil du eksempelvis ikke blot hjælpe svagtseende, men også folk der ligger med mobilen på stranden i stærk sollys.

Brugerinddragelse og webtilgængelighed

Næste skridt at inddrage relevante brugere – men husk, at bare fordi brugerne hører under samme overordnede kategori, så er deres udfordringer potentielt vidt forskellige.

Brugere med nedsat syn og blinde, kan umiddelbart synes at ligge i samme boks – men det er langt fra sandheden. Brugere med nedsat syn har brug for et visuelt design, der gør dem i stand til at læse indhold på trods af deres handicap – f.eks. en større skriftstørrelse – hvorimod blinde er afhængige af struktureret frontend kode og en gennemtænkt ‘tabbing order’.

Der er flere testtyper, som egner sig til at vurdere brugbarheden af en webløsning eksempelvis tilgængelighedstests og usability tests – ej at forveksle med hinanden. En usability test handler typisk om at afdække, om brugeren kan benytte din løsning og forstå det overordnede formål. En tilgængelighedstest handler derimod udelukkende om at se, hvordan en digital løsning fungerer, når brugere med handicap skal anvende den.

Derfor er det optimalt, at I allerede har inddraget brugere med en eller flere usability tests og fået styr på jeres koncept, inden I går i gang med en tilgængelighedstest.

SEO og tilgængelighed

Google kan rigtig godt lide struktureret og systematisk tagging med headere og ARIA. Det er velkendt, at Google straffer sites, der ikke er mobilvenlige, og vi kunne sagtens forestille os nær en fremtid, hvor Google på samme måde straffer utilgængelige sider.

Hvordan kan vi hjælpe?

Hos Peytz & Co laver vi mange digitale løsninger for offentlige myndigheder, og derfor ved vi, hvor vigtigt det er at komme i mål med at blive tilgængelige.

Vi har kompetente og tilgængelighedscertificerede medarbejdere inden for UX, design, frontend og udvikling, som kan hjælpe dig med webtilgængelighed.

Vil du gerne i gang med at inddrage brugere i en tilgængelighedstest? Her kan vi også hjælpe. Hos Peytz & Co har vi et Tilgængeligheds-brugerpanel, hvor vi har adgang til brugere med forskellige handicap. Du er altid velkommen til at kontakte Jens Poder for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig.