Mediet TjekDet.dk er en gratis nyhedsportal, der faktatjekker aktuelle debatter og emner. 

“Vores mål er at give læserne redskaber og information til at navigere i den demokratiske debat og skelne mellem, hvad der er sandt og falsk eller måske mangler væsentlige nuancer,” fortæller chefredaktør Thomas Hedin, TjekDet. 

Oprindeligt var TjekDet en del af ugebrevet MandagMorgen, men da de flyttede “hjemmefra”havde de brug for en ny platform. 

Platformen skulle være nemt at arbejde med det redaktionelle interface og der var en række features, som man også ønskede skulle være en del af den kommende platform.

“Vi ledte efter et CMS-system, der var tiltænkt medier, var økonomisk overkommeligt, ikke led af børnesygdomme, og som kunne give os visuel fleksibilitet. Her fandt vi, at Peytz Medieplatform i stort omfang kunne opfyldte kravene,” fortæller Thomas Hedin.

Medieplatformen fra Peytz & Co er en standard-platform, der kan skræddersyes efter behov, men TjekDet valgte en standardløsning, hvor der ikke var behov for ekstra udvikling. De valgte de designmuligheder, der allerede ligger i platformen. Derfor fik de i løbet af få uger en helt ny medieplatform. 

Artiklen fortsætter under billedet.

“Vi har oplevet stor velvilje og konstruktiv sparring,” fortæller chefredaktør Thomas Hedin. “Vi kom rigtig fint fra start, hvor det helt sikker ikke var en nem opgave for Peytz at overføre vores indhold fra det gamle system. Men det lykkedes, og vi er glade for resultatet.”

TjekDet er bare en af de mange forskellige mediekunder, der med fordel anvender Medieplatformen.

”TjekDet er et godt eksempel på, hvor hurtigt man kan bygge et funktionsdygtigt mediesite. Hvis man har indholdet, har struktur på forside, og vælger standardløsningen, så er kommer man hurtigt på gaden. Og så får man en garanteret funktionsdygtig, altid opdateret løsning, som ikke overrasker budgetmæssigt,” siger Lars Hornbeck, afdelingsdirektør i Peytz & Co. 

Kontakt Lars Hornbeck eller Claus Sølvsteen, hvis du vil høre mere om Peytz Medieplatform.