I et fullservice digitalt bureau, som Peytz & Co, arbejder vi naturligvis med teknologier. Det er hele vores forretning, så vi har vores virtuelle finger på den digitale puls, og ved hvad der rører sig. Det er både indenfor strategi, programmering/udvikling, hosting og alt relateret hertil.

Analyser

Vi begynder med at skabe indsigt. Her analyserer vi dine tal (vi elsker tal), og taler med dine brugere/kunder/borgere/medlemmer for at forstå, hvad udfordringen præcis er – og for at få dig til at forstå dem endnu bedre. Vi er stærke tilhængere af datadrevne beslutninger, og ja, vi kan godt lide at udfordre.

Planer

Herefter lægger vi en plan for at løse din udfordring. Det kan være i form af en egentlig strategi eller “blot” et skarpt koncept. Det handler om at få dine brugere til at elske at gøre det, du gerne vil have dem til. Sammen bliver vi helt skarpe på, hvad vi skal gøre, hvorfor og hvordan.

Vi arbejder med Business Model Canvas, Value Proposition, Pretotyping og målbare KPI’er.

Vi inddrager også vores teknologiske kompetencer, fordi budskaber, kanaler og teknologi hænger tæt sammen i vores verden.

CMS

Som oftest udvikler vi en eller flere digitale løsninger for vores kunder. Det er ofte med et CMS, men kan være en masse andet.

Vores udviklingsafdeling har bygget landets største CMS-installation i Drupal for DR og mange hundreder små og mellemstore sites i Drupal, WordPress, TYPO3, Neos og Umbraco.

Vi arbejder med Pattern Lab og InVision, så du kan se hele frontenden virke, før vi begynder at kode selve funktionaliteten.

Når standard CMS’er ikke rækker bygger vi specialudviklede applikationer til både mobiler, tablets og desktop.

Overskuelige systemer

Vores filosofi er at binde mindre systemer sammen med åbne standarder frem for at udvikle det store system, der vil løse alle behov med alt for avanceret teknologi. Vi integrerer systemer både med og uden enterprise servicebus. Kald det Microservices, kald det Service Oriented Architecture – for os er det bare sund fornuft.

Når standarderne ikke slår til, udvikler vi custom forretningskritiske webapplikationer, gerne med krav om high-performance med mange simultane brugere og/eller store datamængder. Vi kalder det Custom IT.

Open Source-teknologi

Vi arbejder oftest med Open Source, fordi vi mener, at det gør produktet bedre (det er ikke nødvendigvis billigere), men vi er ikke religiøse omkring det. Til gengæld har vi mere end 15 års erfaring fra mange forskelligartede løsninger at trække på.

Vi genbruger gennemprøvede, funktionelle elementer, hvor det giver mening og understøtter din forretning. Også her betyder vores erfaring mere værdi for pengene.

Docker, GoLang, Kubernetes osv.

Værktøjskassen er fast defineret af teknologier, der er gode til at løse forskellige behov. En stor kærlighed til teknologi gør, at vi konstant følger udviklingen, best practises, nye sprog og værktøjer. Det betyder i praksis, at vi løbende udskifter værktøjerne for altid at levere “best-of-breed” teknologier og processer.

Vores værktøjskasse består blandt andet af:
Docker, Angular, Kubernetes, Go, Symfony, Ruby, Elastic, MongoDB, Varnish, Amazon Web Services, Peytz Mail, Drupal, WordPress, TYPO3, Umbraco, Flow, Neos, GoLang, PHP, Unix og Apache.

IT-leverandør

Vi er også en stærk IT-leverandør med kompetencer i at udvælge, deploye og drifte standard open source teknologi. Vi udvikler naturligvis også skræddersyede webapplikationer, når forretningen kræver det.

Vores flere end 50 udviklere arbejder tæt sammen fra kontorer i København, Aarhus, Oslo, Chisinau og Sofia, hvor fokus er kvalitet til tiden og prisen.

Vi har altid tanke for både brugeren og forretningen – og vi udfordrer hellere vores kunders rutiner og overbevisninger, end vi bygger en mellemgod løsning.

Agil udvikling

Målet er at give vores kunder mest værdi for pengene. Derfor arbejder vi i open source, derfor arbejder vi agilt, og derfor tilegner vi os ny teknologisk viden og deler den som en naturlig del af vores arbejdsdag.

Løsningerne har fungeret fra dag ét – udvikling af meget høj klasse!

Søren Skjoldager, CIO, Bonnier Publications

Vi arbejder agilt og i tæt dialog med kunden. Deployment er automatiseret og DevOps principperne en del af hverdagen.

ISO 27001/2

Vores solide og indarbejdede processer sikrer skarp styring, sikrer leverancer og stabile løsninger.

Vi bruger ISO27001/2 som referenceramme og overvåger performance 24/7/365.

 

Kontakt os

Røde Kors

TV 2 Regionerne

Ecco

City Media