HubSpot logo

“Som en helt naturlig forlængelse af vores i forvejen stærke strategiske kunde-rådgivning har vi indgået et partnerskab med HubSpot om inbound marketing og lead konverteringer,” fortæller Laust Jørgensen, CEO hos Peytz & Co.

“Vi ser HubSpot som en af verdens stærkeste platforme til lead konvertering og er ikke i tvivl om, at matchet mellem deres stærke tekniske platform og vores strategiske forretningsrådgivning er perfekt.”

Jesper Riedel
Jesper Riedel kommer fra Microsoft.

Det er Jesper Riedel, tidligere salgsdirektør hos Microsoft, og Bo Mikael, kontaktdirektør og content-specialist hos Peytz & Co, der fremover skal hjælpe kunderne med at udnytte virksomhedernes digitale trafik til at forvandle anonyme besøg til betalende kunder.

“Jeg synes, at HubSpot har ramt den rigtige balance mellem avanceret marketing automation, effektive salgsværktøjer og en software suite, der er let at bejde med og hurtigt kan integreres i virksomhedens processer og skabe værdi for forretningen,” siger Jesper Riedel. Han har de sidste par måneder arbejdet intenst med at opbygge en slagkraftig HubSpot-afdeling hos Peytz & Co.

Med sig har de 2 en række specialister, som vil hjælpe kunderne med at få det optimale ud fra HubSpot-platformen.

“Vores team kan hjælpe virksomhederne med alt fra opsætning af platformen og tilpasningen til deres digitale forretning, til eksekvering af konkrete tiltag og kampagner og til produktion af relevant indhold og ydelser,” fortæller Jesper Riedel.

HubSpot-platformen tilbyder en lang række værdiskabende værktøjer og processer, der kan styrke virksomhedernes muligheder for at lave bedre digital forretning.

Platformen omfatter forskellige produkter, lige fra en gratis CRM-pakke til en fuld suite af marketing automation og salgseffektiviseringsværktøjer.

Platformen kan skræddersys til de enkelte virksomheder, så de får det optimale ud af Peytz’ rådgivning. 

LÆS MERE OM HUBSPOT

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om Peytz & Co eller vores HubSpot-tiltag, kan du kontakte Laust Jørgensen eller Jesper Riedel.

Laust Jørgensen: 2972 2961

Jesper Riedel: 5157 8295