Dit site skal være så indlysende opbygget, at dine brugere nemt kan navigere i det. Men med tiden sander navigationen ofte til. Vi deler vores metoder – og fortæller hvordan vi hjalp Erhvervsstyrelsen med netop dén øvelse.
Men en grundlæggende ting, du bør have styr på er sitetræer. Måske tænker du: Hvad er et sitetræ? Et sitetræ er en måde at gruppere indholdet på dit site efter logiske kategorier. Grupperingerne skal have navne, som gør det tydeligt for din målgruppe, hvad gruppen indeholder.
Her er et eksempel: Forestil dig et supermarked, der ikke er organiseret i de velkendte kategorier såsom grønt, mejeri og konserves. Uden et logisk overblik over, hvor du finder varerne, tager det 100 år at finde de ting, du skal bruge. Du bliver irriteret og frustreret, må muligvis helt opgive at finde de sidste ting fra indkøbslisten, eller være nødsaget til at spørge de ansatte om hjælp. Det er det samme, der sker på dit site, når dit indhold ikke er at finde de forventede steder. Ingen af ovenstående scenarier er gode for supermarkedets effektivitet og brand. Det samme er gældende for dit site – det er derfor uhyre vigtigt, at dine brugere kan navigere selvstændigt og effektivt på dit site.
Når dit sitetræ er brugervenligt, vil dine brugere formentlig slet ikke skænke det en tanke, og de vil højst sandsynligt vende tilbage til netop dit site, fordi de der havde en succesoplevelse. Men når dit site ikke er brugervenligt, skaber det negative følelser hos brugerne. Det kan føre til, at de må kontakte dit call-center eller endnu værre, at brugerne opgiver at bruge dit site.
Problemet er desværre ofte usynligt for dem, der sidder med ansvaret, og derfor lider utallige sites under indforstået og unyttig gruppering. Inddelingen skal være logisk for dem, der skal bruge den. Det er ikke noget I skal sidde og diskutere, ud fra hvad I selv synes.
Hos Peytz strukturerer vi komplekse sites’ indhold med brugerinddragelse. Og ikke bare en lille smule brugerinddragelse. Rigtig meget – og rigtig effektiv – brugerinddragelse! I den fælles-offentlige brugertest er kravet seks brugere i målgruppen. Vi inddrager uden problemer flere hundrede brugere i en agil process, når vi designer de største og mest komplekse sites.
Nu tænker du måske, at det lyder som et meget ressourcekrævende projekt. Men det er det faktisk ikke. Vi har nemlig fundet tre super effektive værktøjer. Og du kan let komme i gang med det, det kræver overraskende lidt af dig.
Vi benytter tre nye, super effektive værktøjer, der kan gøre selv det mest komplekse site mere brugervenligt. De er egentlig kendte værktøjer – der er bare blevet sat strøm til, så vi nu kan gøre det hele online og uden at have en moderator tilstede.
Og når vi kobler værktøjerne sammen med et stort brugerpanel, hvor vi har direkte adgang til din målgruppe, opstår der muligheder af en helt ny kaliber.
I en sitetræ-test står dit sitetræ på mål. Her undersøger vi brugervenligheden af dit site ved at teste, hvor dine brugere navigerer i dit sitetræ. Sitetræet opsættes i vores nye online værktøj, hvorefter dine brugere løser casebaserede opgaver, som får dem til at bevæge sig rundt i sitetræet. Vi gemmer alle informationer om, hvor i sitetræet brugerne færdes.
Her bliver det meget hurtigt klart, hvad der fungerer godt og dårligt. Den information bruger vi til at vide, hvor vi skal sætte ind. Testen kan laves ad flere omgange, så vi kan måle, om ændringer lavet i sitetræet giver en positiv effekt.
Med det andet af vores værktøjer sorterer brugere fra din målgruppe selv dit sites indhold. Ét kort repræsenterer én type indhold.
En kortsortering kan opsættes som åben, lukket eller hybrid.
Vi hjælper dig gerne med at vælge den helt rigtige opsætning.
Med kortsorteringer bliver det tydeligt, hvilke typer indhold din målgruppe vil placere i samme gruppe.
Test af dit sitetræ og kortsorteringer fortæller os ikke, hvorfor sitetræet fungerer godt eller dårligt. Vi har derfor god erfaring med, at kombinere metoderne med en tænke-højt test. I vores tænke-højt test er en moderator til stede, imens deltagerne løser casebaserede opgaver og navigerer i sitetræet. Vi beder deltagerne fortælle, hvad de tænker, mens de løser opgaverne. Det gør vi for at forstå kernen af problemet. Her har vi rig mulighed for at stille brugerne spørgsmål.
Erhvervsstyrelsen kontaktede os i oktober 2018, fordi Virk trængte til en overhaling. Sitet er en fælles indgang for erhvervsfolk, der indberetter til det offentlige, dog indberetter Virks brugere direkte ved de enkelte myndigheder. Derfor var udfordringen at gøre den fælles indgang så brugervenlig, at brugerne fremover vælger at benytte den og derfra kan navigere selvstændigt og effektivt i de relevante indberetningsløsninger. Det var dog ikke en helt almindelig udfordring, for Virk har nemlig hele 1600 indberetningsløsninger.
Læs med og find ud af hvordan vi i løbet af halvanden måned løste udfordringen sammen med Virk.
Vi lagde ud med en sitetræ-test. Virks brugere navigerede i det eksisterende sitetræ i vores online værktøj. Billedet nedenfor viser, i hvilke kategorier og underkategorier Virks brugere ville forvente at finde en bestemt indberetningsløsning.
Når alle brugerne havde gennemført opgaverne, analyserede vi, hvordan de havde navigeret rundt i sitetræet.
Den grønne sti, som ses på billedet nedenunder, er den tiltænkte, korrekte sti. Alle de andre stier repræsenterer forkerte stier, deltagerne kom ud på, i deres forsøg på at finde indholdet.
Dernæst gik vi til kortsortering. Her bad vi Virks brugere om at sortere indberetningsløsningerne og navngive grupperne. En såkaldt åben kortsortering. Deltagerne fik en liste med kort, der repræsenterer de mange forskellige typer af indberetningsløsninger. Disse sorterede brugerne i grupper.
På billedet nedenfor ses til venstre de forskellige kortmuligheder, og de kort, brugerne mener hører sammen, trækker de over til højre i deres selvvalgte grupper, eksempelvis ‘Personale’.
Vi ledte efter mønstre i de store datamængder og fik på den måde en god forståelse for målgruppens nuværende udfordringer, og hvordan et brugervenligt sitetræ kan se ud. Tænke-højt tests fungerede som prikken over i’et.
Det hele foregik i en agil proces. Vi testede, undersøgte, ændrede sitetræet og testede igen. På kun halvanden måned. Vi inkludere flere hundrede deltagere og havde næsten 20 brugerundersøgelser og test.
Vi målte også, hvordan Virks sitetræs performance ændrede sig fra start til slut. På de to nedenstående billeder kan du se resultatet – det øverste viser den første test, vi foretog, og den nederste viser det endelige resultat af sitetræets performance. Hver af de 15 lodrette streger repræsenterer en testopgave. Vandret angives det, hvor mange procent af brugerne, der har løst testopgaven succes- eller fejlfyldt.
Vi målte i tests, at fremkommeligheden øges væsentligt, når vi foretager ændringer i sitetræet på baggrund af brugerinddragelsen. Ydermere fandt vi, at brugerne reagerede mere positivt i tænke-højt tests af den nye taksonomi.
Konverteringsoptimering er den metode, der kan få besøgende på din hjemmeside til at gøre det, du gerne vil have dem til. Det kan være alt fra at få den besøgende til at engagere sig mere i din hjemmeside ved at klikke på links, udfylde flere formularer eller foretage flere køb. Konverteringsoptimering er datadrevet, hvor man ser på mængden af indsamlede data, som hjemmesiden har. Men hvordan kan konverteringsoptimering øge din konverteringsrate? Det fortæller vi i dette blogindlæg.
Vi anbefaler stærkt, at du har fokus på brugerinddragelse. Dine brugere forventer nemlig ikke nødvendigvis at finde indholdet lige der, hvor du selv synes, det giver mening. Vores UX researchere er eksperter i at teste og evaluere, hvordan dit sitetræ performer og finde optimeringspotentialer.
Med vores nye sammensætning af værktøjer, kan du med et brugerpanel hos os nemt sætte en brugerundersøgelse af dit sitetræ i gang. Og endda designe et helt nyt sitetræ.
Er du i tvivl om, hvordan du griber dit sitetræ an, eller mangler I ressourcer, så tag en uforpligtende snak med Jens Poder om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.
Jens Poder Innovationsdirektør jp@peytz.dk +45 2172 8882 +45 7220 0101 |