Kontakt
Martin Hörrmann, Client Director
Google Analytics er i sig selv ikke problemet, men det er i strid med de europæiske GDPR-regler, at Google Analytics sender persondata til 3. lande herunder USA. Danske virksomheder skal derfor træffe de nødvendig foranstaltninger for at lovliggøre brugen af Google Analytics eller finde et alternativ til indsamling af data.
Er det ulovligt at bruge Google Analytics i Danmark?
Udmeldingen fra Datatilsynet skal ses om et sæt retningslinjer og ikke en lov eller et forbud. Datatilsynet har ikke givet en deadline for hvornår ovenstående tiltag skal være implementeret, med der er ingen tvivl om, at de fleste af vores kunder allerede nu er igang med at kigge på mulige løsningsforslag.
Datatilsynet anbefaler, at man som virksomhed lægger en plan for at lovliggøre brugen af Google Analytics ved at implementere supplerende foranstaltninger. Det kan f.eks. være pseudonymisering ved hjælp af en såkaldt proxy.
Er det ikke muligt, skriver Datatilsynet at man skal stoppe med med at anvende Google Analytics og i stedet finde et alternativ, som kan levere den ønskede webstatistik og samtidigt overholde GDPR.
Vi anbefaler vores kunder at:
- Gemme en backup af jeres Google Analytics data, så det fremadrettet vil være muligt at genskabe data.
- Overveje om der skal implementeres en proxy, så der fortsat kan arbejdes med Google Analytics. Peytz har udviklet en løsning, som kan hjælpe jer med det.
- Overveje at vælge en alternativ løsning til Google Analytics. Vi har samlet en række alternativer til Google Analytics her.
Læs mere om Datatilsynets afgørelse her.
Har du brug for hjælp?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig og tager en snak med dig om din situation og dine muligheder. Uanset hvad du beslutter, er vi klar til at hjælpe dig videre.
Publiceret 22. februar 2023