Den 23/9 2020 skal alle offentlige sites overholde loven om tilgængelighed. Er du en af dem der har stress over det? Fortvivl ikke, vi giver dig tips til hvordan du tjekker tilgængeligheden på dit site.

Allerede fra 23. september 2019 skulle en del offentlig websites overholde kravene i lov om tilgængelighed. Og senest den 23. september 2020 skal alle andre offentlige websites overholde kravene.

Reglerne for hvornår et offentligt site skal overholde kravene er opdelt i 3 faser:

  • Nye eller websites, hvor der er foretaget væsentlige ændringer efter den 23. september 2018 skal overholde lovens krav fra den 23. september 2019
  • Ældre websteder fra før den 23. september 2018 skal overholde kravene fra den 23. september 2020
  • Mobilapplikationer (apps) skal overholde lovens krav fra den 23. juni 2021

Samtidig skal alle offentlige websites have en tilgængeligerklæring på sitet, så snart de er omfattet af loven. Erklæringerne skal oplyse brugerne om  hvorvidt sitet overholder kravene “fuldt ud”, “delvist” eller “slet ikke”.

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet WAS-Tool, som er et værktøj, man kan bruge til at udfylde denne erklæring. 

Du kan selv gennemføre din tilgængelighedstest eller få en ekstern partner til at gennemføre en sådan. Fælles er dog, at man skal bruge WAS-tool til at publicere erklæringerne.

Du kan selv tjekke

Det lyder besværligt og omfattende, men du kan heldigvis gøre rigtigt meget selv.

Først skal du selvfølgelig i gang med først at undersøge dit site. Der er flere måder at gøre det på, og vi anbefaler, at du kombinerer indsatsen mellem dem:

  1. Lav et tilgængelighedstjek af dit site. Det gør du ved at anvende nogle af de forskellige automatiserede tilgængelighedsværktøjer, der findes, der enten scanner din frontend kode eller vurderer det visuelle design. Det er værktøjer som Wave, aXe, ContrastChecker, Funkify og danske Siteimprove.
  2. Få medarbejdere ‘uddannet’ i tilgængelighed eller ansæt konsulenter, der kan gennemgå sitet evt. i kombination med resultaterne fra et tilgængelighedstjek.
  3. Afhold tilgængelighedstests med rigtige brugere. Du vil opleve, at disse tests kan afdække problemstillinger, som du ikke får ved de automatiserede tilgængelighedstjek.

Hvad får du ikke ved et tilgængelighedstjek?

For at forstå, hvorfor det er vigtigt både at arbejde automatiseret med tilgængelighed samt at inddrage rigtige brugere med handicap, er det først vigtigt at forstå, hvad det er, som tilgængelighedsværktøjerne ikke kan. Så her er en lille opsummering:


Headings:

  • Tilgængelighedsværktøjerne vil kunne identificere, om der er headings (h1, h2, h3 osv.) på overskrifterne, og vil til rimelig grad kunne gætte, hvilke der mangler.
  • Tilgængelighedsværktøjerne vil ikke kunne afgøre, om det rent faktisk giver mening, hvordan du har struktureret dine headings og indhold.

ALT-tags:

  • Tilgængelighedsværktøjerne vil kunne identificere, om der er lavet et ALT-tag på billeder.
  • Tilgængelighedsværktøjerne vil derimod ikke kunne afgøre, om et ALT-tag, du har lavet, er sigende og giver mening. Mange tænker nok ikke over, hvor vigtige billeder kan være for at fortælle en historie, og ofte bliver ALT-tags lidt indsat enten fordi man skal, eller som en måde at optimere SEO, uden at tænke på dem, der rent faktisk bruger ALT-tags.

Tabbing order:

  • Tilgængelighedsværktøjer vil kunne identificere, om fokus er sat, så brugerne kan se, hvilke felter der er aktive, når de tabber gennem siden. Dette er en feature, som især brugere med et motorisk handicap anvender, når de ikke kan bruge en mus.
  • Tilgængelighedsværktøjer vil ikke kunne afgøre, om der rent faktisk er lavet en logisk rækkefølge for, hvilken rute fokus skal bevæge sig gennem.

Dette er blot tre eksempler, men overordnet set er problematikken, at tilgængelighedsværktøjer er ligesom en robot, der kigger objektivt på dit site og identificerer mangler. Tilgængelighedsværktøjer har altså ikke intelligens til at vurdere logik og afgøre, om der er truffet de rette valg for at skabe en god tilgængelig oplevelse.

Ved at arbejde systematisk med tilgængelighed og ved at afholde tilgængelighedstest, vil du kunne få disse kvalitative input. Du vil få svar på, om logikken bag din heading struktur giver mening, ligesom du vil komme væk fra dit visuelle og motoriske bias, der gør det tæt på umuligt at sætte dig i brugernes sted.

 

Tilgængelighedstest er ikke det samme som en usability test!

Det er vigtigt at forstå at skelne mellem en tilgængelighedstest og en usability test. Ved at eksekvere en usability test inddrager du brugere for at afdække om de overordnet er i stand til at benytte din digitale løsning. Tilgængelighedstesten tester derimod kvalitativt og dybdegående hvorvidt brugere med forskellige handicap er i stand til at forstå og forbruge den respektive digitale løsning.

Vi anbefaler derfor, at man eksekverer en række usabilitytests – og dermed afdækker konceptets overordnede funktion – før man tyr til tilgængelighedstests.    

I denne sammenhæng er det også vigtigt at have dine brugeres forskellighed for øje. Alle brugere er nemlig forskellige, også selvom de tilhører samme overordnede kategori. Du bør derfor søge så bredt som muligt, både når du skal gennemfører usability- og tilgængelighedstests.

Dette kan du læse meget mere om i artiklen ‘Her er de 4 kategorier, du skal tage højde for’ 

 

Har du brug for hjælp? 

Skal vi hjælpe dig med at at udfærdige din tilgængelighedserklæring eller teste dit site, så kontakt salgschef Christian Hjorth eller kontaktdirektør Bo Mikael.