Har du nogensinde tænkt over, hvordan blinde mennesker finder rundt på egen hånd? I Tokyo er tilgængelighed ikke bare et spørgsmål om compliance

Det samme gælder egentlig, når det drejer sig om at navigere rundt i digitale løsninger. Lever du ikke selv med et handicap, har du måske ikke tænkt over det før nu.

D. 23. september 2019 træder et helt nyt EU direktiv i kraft. Direktivet gør at offentlige digitale løsninger skal være tilgængelige for alle dvs. at alt indhold skal kunne tilgås af brugere, selvom de lever med et handicap.

Her kan du læse om de fire handicap du skal være opmærksom på.

Er du ikke bekendt med dette, kan du læse denne artikel om, hvad tilgængelighed er.

Hvorfor er det så, at EU har bestemt, at alle offentlige løsninger skal være tilgængelige? Det er fordi, at vi lever i en ekstremt digital tid, hvor der er store forventninger fra myndighederne om, at vi borgere skal kunne betjene os selv. Der er også noget befriende ved at kunne betjene sig selv, og det er blevet nemmere og nemmere – bare ikke for borgere med et handicap. Hvis ikke de digitale løsninger er tilgængelige, er borgere med handicap nødsaget til at tage personlig kontakt eller få hjælp af andre. En proces der båder tager længere tid og tager deres selvstændighed fra dem.

Men bare rolig – tilgængelighed er også godt for forretningen. Læs mit blogindlæg om hvorfor her: Webtilgængelighed: Win-win for både dig og dine brugere

Tilgængelighed er bygget op omkring et regelsæt af guidelines, men det er vigtigt også at huske på, at det ikke er godt nok bare at følge guidelines, hvis du vil skabe en kvalitetsoplevelse for brugerne. Det er altså ikke godt nok bare at være compliant.

Tokyo tager tilgængelighed alvorligt

For at give et bedre indblik i, hvad forskellen på compliant tilgængelighed og ægte tilgængelighed er, fortæller jeg her lidt om min nylige tur til Tokyo.

I Tokyo har man nemlig bestemt, at blinde mennesker har en fundamental ret til det offentlige rums visuelle indikatorer på lige fod med normalt seende. Bybilledet i Tokyo er derfor belagt med en hel masse gule fliser med taktile markører.

Der er to forskellige slags fliser: Fliser med aflange markører og fliser med knopper; de aflange markører betyder, at de blinde skal fortsætte ligeud, og knopperne betyder, at de blinde skal stoppe op og tage stilling til, hvilken vej de vil fortsætte.

Det fantastiske ved Tokyo er, at dette hensyn er overalt i byen. Der er fliser med knopper, dér hvor der er en fodgængerovergang, dér hvor rulletrappen starter, ja selv når der er en pæl.

Det er altså 100% integreret i det offentlige rum, og hvis du ikke er blind, er det ikke noget, du bemærker særlig meget, lige ud over, når din kufferts hjul triller lidt skævt henover – mildest talt en mindre gene.

Derudover har man i Tokyo også indbygget braille-beskrivelser på trappernes gelændere, der fortæller de blinde, hvor trapperne leder hen. Det ser man især på togstationer. På den måde slipper de for at at skulle gå op ad den forkerte trappe eller ende på den forkerte side af stationen.

Indbyggede braille-beskrivelser på trappernes gelændere, der fortæller de blinde, hvor de leder hen.
Indbyggede braille-beskrivelser på trappernes gelændere, der fortæller de blinde, hvor de leder hen.

Danmark halter efter

I Danmark er forholdene ikke helt de samme. Jo, vi har da de let hævede, gule pletter på togperronerne, der skal sikre, at blinde ikke går ud på skinnerne, og vi har da også de såkaldte lydfyr, der fortæller de blinde, om der er grønt eller rødt ved fodgængerfeltet.

Du har måske også undret dig over, hvad de små ‘plastikdutter’ på lydfyrerne betyder? De fortæller de blinde, om de skal krydse én eller to vejbaner, dvs. om der er en helleplads mellem dem. På den måde ved borgere med et synshandicap, om de skal blive stående, hvis der pludselig bliver rødt, så de ikke bliver kørt ned.

Lydfyr ved lyskryds i Danmark

Der arbejdes også på at få indlagt et lignende system med taktile fliser på danske togstationer – kaldet Intactila – men det er så også så langt som vi er nået i Danmark.

Læs mere om ‘TIBS – Tilgængelighed for blinde og svagtsynede’

Det helt store problem er, at vi i Danmark ikke ser det som en menneskeret på samme måde, som de gør det i Japan. Vi har med andre ord ikke den samme respekt for mennesker, der lever med et handicap.

I en årrække har vi haft problemer med borgere (uden handicap), der klager til kommunen over larmen fra lyskrydsenes lydfyr. Og kommunerne giver efter for klagerne. Det betyder, at der i flere kommuner bliver slukket for lydfyr i de sene aften- og nattetimer, hvilket får borgerne med synshandicap til at stille spørgsmålet, “Må vi blinde så ikke færdes ude om aftenen?”. Og der er et utal af historier, hvor borgere ligefrem begår hærværk på lydfyrene og ødelægger dem.

Der findes allerede en løsning på dette problem. I stedet for de nuværende lydfyr, kan der installeres versioner, hvor der ikke er en konstant lyd, men hvor de blinde aktiverer den ved tryk på en knap; men det er en udgift, vores samfund ikke er villig til at betale på nuværende tidspunkt.

Pointen med denne historie om Tokyo kontra Danmark er, at hvor Tokyo har valgt at være ‘accessible first’ og udvise respekt overfor borgere med et handicap, så har vi i Danmark, indtil videre, kun gjort det vi som minimum skal, uden fokus på, hvilken oplevelse vi giver til mennesker, som lever med et handicap.

Så hvad er det, du vil give dine brugere, som lever med et handicap? Vil du give dem compliant tilgængelighed, der handler om at overholde nogle guidelines, eller vil du give dem ægte tilgængelighed, der handler om at skabe en kvalitetsoplevelse? Tænk på det sådan her: Vil du være front runner, eller vil du hænge bagerst i feltet?

Har du brug for hjælp?

Hos Peytz & Co har vi tilgængelighed på dagsordnen. Vi ved, hvor vigtigt tilgængelighed er, både ud fra tekniske-, forretningsmæssige- og menneskerettighedsperspektiver. Vi har kompetencerne, og vi kan hjælpe dig.

Så har du brug for at få udviklet en ny løsning, der skal være tilgængelighed, kan vi gøre det. Og har du brug for at få testet din eksisterende løsning, kan også vi gøre det. Du er altid velkommen til at kontakte Jens Poder for at høre mere.