Det kan det være en udfordring at skulle implementere trackingkoder. Heldigvis tilbyder Google et tracking-værktøj, der er både nemt og gratis.

Hvis du gerne vil vide hvad brugerne foretager sig på dit website, så er det vigtigt at finde et tracking-værktøj, der gør opgaven nem og overskuelig. Med Google Tag Manager kan du nemt oprette tracking til dit website

Hvad er Google tag manager

Tag Manager, GTM, er Googles gratis værktøj, der gør det nemt for dig at opsætte tracking på din hjemmeside. Med dette værktøj får du din tracking samlet et sted og du behøver ikke at sætte flere forskellige koder ind i dit websites html. I stedet kan du samle det hele i tag manager og administrere al din tracking herfra.

Hvorfor bruge GTM?

Ved at bruge Tag mMnager slipper du for at skulle have hjælp af en udvikler hver gang, du ønsker at opsætte en ny tracking. Her er det nemlig gjort så nemt, at du selv kan gøre det uden at have erfaring med opsætning af kode.

Når du opretter tracking på dit website kan du få et overblik over, hvad der sker på din hjemmeside. Tag manager giver dig nemlig mulighed for at indsamle data, som du kan bruge til vurdere den trafik, der kommer ind på dit website. 

Ved at bruge GTM kan du også nemt flytte din tracking til et andet website. Du behøver derfor ikke at starte forfra med din tracking, hvis du skal have en ny hjemmeside. Det kræver blot, at du implementerer Tag Manager på din nye side. På den måde vil alle dine eksisterende tags blive overført til dit nye website. 

Strukturen i GTM

Når du benytter dig af Tag Manager, logger du ind via din Google-konto. Din konto repræsenterer den virksomhed eller organisation, du arbejder for. 

Herunder har du en container, der indeholder det website, som du ønsker at tilføje tracking til. På den måde kan du sætte separat tracking op for hvert site. 

Tags

Under hver container finder du tags, triggers og variables. Tags er de færdige tags, som du tilføjer til dit website. Disse tags fortæller, hvad der skal ske, når en bruger besøger dit website. Når du opretter et tag, vil det også være nødvendigt at tilføje variabler og triggers.

Triggers

Triggers fortæller, hvornår et tag skal udløses på dit website. Det kan f.eks. være, at du gerne vil tracke hvor mange, der har klikket på dine kontaktoplysninger. For at tracke det, er du nødt til at lave en trigger, der fortæller, at dit tag kun skal udløses, hvis der f.eks. bliver klikket på din mailadresse på siden med kontaktoplysninger. 

Variabler

En anden måde du kan tilpasse dit tag er ved at tilføje variabler. Med variabler kan du bestemme hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at dit tag bliver udløst. I GTM bruges variabler til at beskrive data, der er forbundet med enten dit tag eller din trigger. Det kan f.eks. være et produktnavn eller page url. 

Hvis du vil have dit tag til at blive udløst, når en bruger klikker på en bestemt side, så kan du bruge variablen “Page URL” eller “Page path”. En variabel kan også bruges til at tilføje oplysninger til dit tag, som f.eks. dit tracking ID i Google Analytics.

Vil du gerne vide mere?

Har du spørgsmål om Google Tag Manager eller vil du gerne vide mere om hvordan du kan bruge GTM på dit website, så kontakt Ea Ellen Nørregaard Jørgensen.