Gutenberg gør redigering af dit site mere simpelt og fleksibelt, og nu har du mulighed for at implementere editoren i Laravel.

Det hele startede i WordPress

Ultimo 2018 lancerede WordPress opdatering version 5.0. Med opdateringen blev Gutenberg standard redigeringsmotor, og med den blev WordPress editoren dermed en del mere brugervenlig med et WYSIWYG a la 2019.

Custom teaser elementer (eksempelvis widgets og shortcodes) der er bygget til ældre versioner af WordPress, virker ikke automatisk med Gutenberg.

Derfor har Peytz & Co aktiveret den klassiske editor på de sites, hvor der er brug for det. Det er muligt at konvertere widgets og shortcodes til Gutenbergs 'blocks', men det kræver lidt udvikling.

Drupal så tidligere i år mulighederne i Gutenberg og implementerede den i sin editor, og nu er Laravel, som med sin markedsandel på 2% er det 8. mest benyttede framework, også hoppet med på Gutenberg-bølgen. I April 2019 gik de således i luften med en betaversion af det såkaldte Laraberg, som beriger udvikleren med en relativt simpel mulighed for, at tilføje Gutenberg editoren til alle sites – så længe sitet naturligvis udvikles i Laravel.

Snup koden her: https://github.com/VanOns/laraberg

Indholdselementer skaber dynamik mellem proces og layout

Med Gutenbergs editor får du mulighed for at udvikle og redigere dit site gennem såkaldte blocks/ indholdselementer. Hvert element giver dig mulighed for at vælge mellem en række design- og layoutmæssige indstillinger. Således bliver redaktører sat i stand til at skabe nyt indhold uden at gå på kompromis med virksomhedens design-guide.

Hos Peytz & Co har vi arbejdet med Gutenberg siden det kom i beta, og vi har gennem det seneste halvandet år udviklet løsninger i WordPress bygget i Content Blocks. Dette har bl.a. udmøntet sig i fede nye sites til Fagbevægelsens Hovedorganisation og Takt.

 

Et intelligent og fleksibelt brugerinterface

Udover at gøre redaktøroplevelsen mere simpel og effektiv, skaber Gutenbergs indholdselementer et intelligent og fleksibelt brugerinterface. Ved hjælp af indholdselementer befries dit indhold nemlig fra det klassiske faste layout, hvilket øger dit sites fleksibilitet så indhold kan opsættes bedst muligt ift. skærmstørrelser, men også brugsmønstre.

Med indhold forankret i indholdselementerne er der grobund for mere intelligente layouts i fremtiden – det kunne f.eks. være en anden visning af et indholdselement for en bruger som er på besøg på sitet for 3. gang, eller fjernelse af et element i et bestemt tidsrum. Alt sammen styret i det redaktionelle flow, og uden behov for at inddrage en udvikler.

 

 

Peytz & Co bygger WordPress løsninger i indholdselementer

Hos Peytz & Co bygger vi alle WordPress sites i Content Blocks, og vi tager meget gerne en snak om, hvordan det kan forbedre dit site.

Synes du det lyder spændende eller går du allerede med tanker om at implementere Gutenberg? Tøv ikke med at tage kontakt til Kåre eller Mads.