Loggede du ind på din Google Analytics konto i sidste uge og tænkte at det var for godt til at være sandt, så har du højst sandsynlig ret. For det er desværre nok falsk trafik.

I den seneste uge har de fleste Google Analytics konti været alvorligt ramt at spam trafik, også kaldte bot-trafik. For de fleste har det betydet en stigning i trafik på op til 70%. Trafikken repræsenterer dog ikke ‘rigtige’ brugere, men er i stedet resultatet af robotter, der sender trafik ind på dit website.

Normalt sorterer Google Analytics automatisk bot-trafik fra og tilpasser løbende deres algoritme, for at kunne beskytte dine rapporter. I dette tilfælde har robotter dog formået at snyde Googles algoritme og sende falsk trafik til dit website.

Hvad er falsk trafik?

bot-traffic.icu er et værktøj, der via en algoritme sender falsk trafik ind på dit website. Dvs. at den snyder Google Analytics til at tro, at der er brugere, der besøger dit website. Denne slags trafik dukkede først op som henvisninger, men ændrede sig senere til også at inkludere falske url’er og sider for dit website.

Formålet med den slags trafik er ofte at fange din opmærksom og lede dig over på deres eget website, med det formål at få dig til at bruge deres værktøjer eller at købe deres produkter. I nogle tilfælde kan formålet også være at sende en computer virus til din enhed. Derfor skal du undgå, at besøge sådan et website, hvis det pludselig dukker op i listen over dine landing pages.

Bot-trafik kan blive vist under flere forskellige navne. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på hvilken trafik du gerne vil sortere fra i dine rapporter. Indtil videre er følgende kilder blevet registreret i Google Analytics.

  • bot-traffic.xyz
  • bot-traffic.icu
  • /bottraffic.live
  • /trafficbot.life

Skader det sikkerheden på mit website?

Når Google Analytics begynder at vise sider, der ikke eksisterer på dit website, så er det selvfølgelig bekymrende for din data. Det betyder dog ikke, at sikkerheden på dit website er kompromitteret.

Trafik fra robotter er ikke skadeligt for dit website, men det påvirker dine data i Google Analytics.

Og dermed kan det være forretningskritisk for dit site, at du rent faktisk har lavere trafik end du tror.

Heldigvis kan du fjerne trafikken fra dine rapporter igen. Det gælder både trafik, der dukker op som henvisninger og trafik, der vises som en falsk landing page.

Vil du vide mere om hvordan man kan filtrere trafik, så kan du finde mere information hos Google support eller kontakte Ea Ellen Nørregaard Jørgensen.