Det skal du vide om WCAG og kravene til webtilgængelighed.

Op imod 20 % af alle borgere i EU har særlige behov i forbindelse med navigation på nettet. Det kan f.eks. være synsbesvær, et motorisk handicap eller kognitive vanskeligheder.

Derfor er det vigtigt, at websites i så høj grad som muligt kan bruges, uanset hvilke særlige behov den besøgende måtte have. Blinde og svagtseende bruger for eksempel særlige programmer, ofte kaldet skærmlæsere, til at navigere med – men de virker kun, hvis websitet er bygget til at kunne aflæses rigtigt. 

Med “Lov om webtilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer” er det nu et krav, at offentlige og offentligretlige organer opfylder en række tilgængelighedskrav. Loven er vedtaget på baggrund af et EU-direktiv, og det er således alle offentlige myndigheder i EU, som skal opfylde de samme krav. 

Læs mere om de forskellige typer af særlige behov, man skal tage højde for i arbejdet med webtilgængelighed her. 

Gælder loven også for mig?

Loven om webtilgængelighed gælder for alle offentlige og offentligretlige organer, defineret som:

Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller en eller flere af af sådanne offentligretlige organer, hvis disse sammenslutninger er oprettet specifikt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter”. 

Loven gælder altså ikke kun staten, regioner og kommuner, som ellers er de organer, mange betragter som “det offentlige”. For eksempel er a-kasser omfattet af loven, fordi de er statsstøttede organisationer, som administrerer flere love og regler på arbejdsmarkedsområdet. 

Hvis hovedparten af driften finansieres af det offentlige, hvis driften er underlagt kontrol fra det offentlige, eller hvis mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet udpeges af staten, lokale myndigheder eller offentligretlige organer, er der tale om et offentligretligt organ. 

Private virksomheder er ikke underlagt loven, men kan med fordel arbejde med at overholde kravene i WCAG 2.1, da det vil være en generel forbedring af brugeroplevelsen for alle besøgende på et website.


I tvivl om dit site

Lad Peytz & Co gennemføre en tilgængelighedsanalyse. Så får du klar besked, og håndgribelige henvisninger på, hvordan du løser eventuelle problemer.

Kontakt os allerede i dag.


WCA-hva’fornoget?

Loven om webtilgængelighed henviser til standarden WCAG 2.1, som er en international standard for webtilgængelighed. WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines og 2.1 henviser til versionen af standarden. Standarden omfatter tre niveauer; A, AA og AAA. De fleste websites, som er omfattet af loven, skal opfylde kravene på niveau AA. 

WCAG 2.1 er tilgængelig på dansk herseneste version på engelsk finder du her (bemærk at ved uoverensstemmelse eller tvivlsspørgsmål er det den engelske version, der er gældende).

Standarden er baseret på fire overordnede principper:

  • Opfattelig
  • Anvendelig
  • Forståelig 
  • Robust

Inden for hver af de fire principper findes en række retningslinjer, og herunder findes der igen en række succeskriterier.

Alle succeskriterier har et nummer, som er opbygget således: [princip].[retningslinje].[kriterium]. For eksempel er kriterium 1.4.3 omhandlende kontraster en del af retningslinjen “Adskillelig” (4) som hører under princippet “Opfattelig” (1). Dermed er det nemt at henvise til de enkelte kriterier, som alle er meget konkrete. 

Læs mere om hvordan du med design og kode sikrer en god brugeroplevelse for dem der lever med et handicap.

Deadlines

Hvornår dit website er underlagt loven afhænger af, hvornår det er oprettet. Alle nyoprettede websites lanceret efter 23. september 2018 har skulle overholde loven siden 23. september 2019. Ældre websites, som er offentliggjort før 23. september 2018, skal overholde lovens krav fra 23. september 2020.

Mobilapplikationer skal først overholde lovens krav fra d. 23. juni 2021. 

Nyt design, nyt website

Websitets alder afgøres som udgangspunkt ud fra, hvornår det er oprettet. Men et website betragtes også som nyoprettet, når det har gennemgået markante ændringer i design, interaktion, funktionalitet eller formål. Et redesign af et eksisterende website bliver dermed betragtet som et nyt website – og er under alle omstændigheder en god anledning til at arbejde med tilgængeligheden på et website. 

Implementering af enkeltstående ny funktionalitet på sitet er dog ikke nok til at blive anset for at være et nyt website. Du kan således roligt løbende udvikle på dit site, uden at det har indflydelse på, hvornår sitet skal være tilgængeligt. 

Tilgængelighedserklæring – hvad er det?

Dit website skal ikke bare være tilgængeligt – du skal også fortælle, at det er det. Tilgængelighedserklæringen er en del af lovkravet; der skal være én på hvert website, og hvis det er teknisk muligt, skal den placeres i footeren. Den skal være på dit website fra det tidspunkt, hvor websitet er omfattet af loven, enten allerede i dag eller fra 23. september 2020. 

Næsten tilgængelig…

Når du laver tilgængelighedserklæringen, skal du angive om websitet fuldt ud, delvist eller slet ikke overholder lovens krav. Dermed er tilgængelighedserklæringen din mulighed for at gøre opmærksom på tilgængelighedsproblemer, som ikke er blevet løst, før websitet blev omfattet af loven. Det kan f.eks. være hvis der opstår tilgængelighedsproblemer, som vil være “en uforholdsmæssig stor byrde” at overholde, eller hvis arbejdet med at overholde specifikke krav stadig er i gang. Du skal i så fald angive, hvornår arbejdet forventes afsluttet. 

Sådan laver du tilgængelighedserklæringen

Du laver din tilgængelighedserklæring med Digitaliseringsstyrelsen værktøj WAS-Tool. Det kræver NemID medarbejdersignatur at benytte WAS-Tool. Det er den offentlige myndighed som selv skal lave erklæringen, men den skal bero på en vurdering af websitets tilgængelighed. Denne vurdering kan enten gennemføres af en tredjepart eller af den offentlige myndighed selv. En selvevaluering kræver dog, at man har viden om WCAG 2.1-standarden og erfaring med at gennemføre systematiske tests. 

Hvem holder øje?

Digitaliseringsstyrelsen er tilsynsmyndighed for loven om webtilgængelighed. Det betyder, at de udfører monitorering og tilsyn, for at sikre at de omfattede websites overholder loven. Derudover tager Digitaliseringsstyrelsen imod henvendelser fra personer, som oplever ikke-tilgængeligt indhold på websites, som er omfattet af loven, og efterfølgende ikke oplever at få tilfredsstillende svar ved henvendelse til det pågældende organ.

Også derfor er det vigtigt, at du tager henvendelser om webtilgængelighed fra borgere meget seriøst og enten straks udbedrer manglende tilgængelighed eller henviser til et tilgængeligt alternativ. De henvendelser, Digitaliseringsstyrelsen modtager, vil indgå, når der laves stikprøveudtag.

Kontakt os for hjælp