Skalérbar og driftsstabil
Cobblestone har stor succes, og det var derfor vigtigt at udvikle en platform som er skalérbar og driftsstabil, men samtidig økonomisk. Valget faldt på en mikroservice arkitektur, hvor de enkelte funktioner i Cobblestones portefølje af applikationer er udviklet selvstændigt.
Det giver mulighed for at skalere de enkelte funktioner selvstændigt, så når mange fx skal godkende regninger, kan denne applikation skaleres individuelt, og i perioden med generalforsamlinger, kan applikationen bag dokumentarkivet få flere ressourcer.
Centralt i løsningen er styring af brugere, roller og rettigheder. Her sikres, at de rigtige brugere har adgang til de relevante data for den ejendom de bor i, eller er i bestyrelsen for, og med de rettigheder, der hører til deres funktion.