Cases

TV 2 Voice: Danmarks største WordPress-site

Et stort open source WordPress cms. En stor installation til mange brugere.
Opgaven var enkel nok: "Lav et website i WordPress på syv uger. Det bliver nok Danmarks mest trafikerede."
case|

”Voice – Danmarks største stemme” – og samtidigt TV 2’s største underholdningssatsning i 2011 – gik i luften den sidste weekend i november. Websitet skulle online ugen før og vi holdt kick-off på projektet d. 10. oktober. Med kun syv uger til launch, var det en ret stram deadline.

I løbet af de syv uger fra kick-off til launch skulle vi have koncept, design, programmering, implementering og live test af sitet på plads. Det gav ingen plads til slinger i valsen – og det kom der da heller ikke.

Hurtig og løbende godkendelse

Vi ser ofte, at der er mange beslutningstagere involveret i designprocessen. Derfor lægger vi ofte lidt ekstra kalendertid i projektplanen, så kunden kan afstemme forventninger internt, og så vi kan nå at tilpasse designet undervejs. Den luksus havde vi ikke i dette projekt.

Heldigvis blev vores design godkendt i første hug af både TV 2 og af showets rettighedshaver, den hollandske medievirksomhed Talpa.

Udviklingen blev udført som prototyping, hvor vi mødtes en gang om ugen for at gennemgå arbejdet og prioritere ugens opgaver. TV 2 var hurtige til at træffe beslutninger på stedet, og processen kørte som planlagt helt frem til launch.

Fleksibel håndtering af indhold

TV 2 havde behov for et website med fleksibelt layout, som kunne tilpasses showets forskellige faser. Layoutet skulle nemlig hele tiden afspejle de aktiviteter, der var mest aktuelle for brugerne at engagere sig. Fra starten var det de fire coaches, der var interessante, men hurtigt kom også deltagernes profiler og videoer med showets sange til at fylde siderne.

Under udsendelserne skulle fokus flyttes til sociale medier, hvor især live-opdatering på Twitter skulle helt frem på forsiden.

Vi udviklede derfor et website, der gav redaktionen mulighed for selv at prioritere og placere indholdsbokse på de forskellige sider. Websitet blev kodet i WordPress og tilpasset redaktionens særlige behov for tagging og prioritering af indhold.

TV 2 forventede inden programstart at programsitet til ”Voice - Danmarks bedste stemme” ville blive det mest besøgte website i Danmark i perioden omkring udsendelserne. Programsitet skal involvere seerne endnu mere i programmet, og på tv2.dk kan seerne bevare overblikket over, hvad der foregår i programmet.

TV 2 er "meget tilfredse"

”Med høje ambitioner og kort tidshorisont havde vi brug for en effektiv proces med god, løbende kommunikation og gensidig forståelse for både forløb og målsætning.  Samarbejdet med Peytz & co har været præget af både solid kreativ sparring, innovativ problemløsning og konsistens i udførelsen. En partner med en så god kundeforståelse er en fornøjelse at samarbejde med” - Johan Winbladh, projektleder på Voice for TV 2.

Interesseret? Vi giver dig gerne et par timers sparring med et erfarent hold fra Peytz & Co. Ring til Anders Fonager Skibild, mobil 2680 2907.