Cases

Spejderne har fået et stærkt website for en brøkdel af prisen

en case om spejderne.dk
Ved at vende den normale tilgang på hovedet, og tage ja-hatten på, har Spejderne fået et stærkt website for en brøkdel af prisen
case|

Vi begyndte med slutningen

Arbejdet med at udvikle spejderne.dk startede omvendt. Et hackaton med omkring 10 deltagere fra Spejderne sprang de normale indledende faser over - og gik direkte igang med at bygge sitet i Peytz & Co's standard website skabelon "Mesa". Udgangspunktet var: Hvor langt kan vi sammen komme ved at udnytte skabelonen maks, og hvad mangler der så bagefter?

Det var en fed opgave. Vi spurgte ikke hinanden "hvad kan vi finde på" - men derimod "hvad kan vi med det, vi har"?. Efter første runde samlede vi alles ønsker - og gennemgik dem på en mindre workshop med kunden. Her blev vi enige om de vigtigste ekstra-ønsker til funktion og design, som efterfølgende blev udarbejdet. Fokus var at få så meget design og funktionalitet som muligt - inden for rammerne af budgettet og Mesa.

Resultatet

Det har resulteret i en super løsning, som lever op til Spejdernes krav - og de har både fået sitet hurtigt og for relativt få penge. Så det, man kan lære, er, at en positiv tilgang til et stort projekt, med ja-hatten på, kan give et både bedre og mere kost-effektivt resultat.

Se spejderne.dk her

Thea Hass, direktør for Spejderne, siger:

”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Peytz & Co, som har formået at indfri vores ønske om et dynamisk website, hvor vi kan vise de fælles projekter i spejderbevægelsen frem, og hvor vores frivillige har god mulighed for nemt at tilpasse sitet. Samtidig skal Peytz have ros for at forløse vores nye visuelle identitet på rigtig fin vis.”

Baggrunden

I 2015 gik de fem spejderkorps i Danmark sammen i den fælles forening Spejderne. De har længe samarbejdet om fælles projekter, så det gav rigtig god mening at samle det under ét, samtidig med at alle følte sig set og repræsenteret.

Formålet med det nye site har været at rumme, og på fineste vis repræsentere, alle Spejdernes forskellige projekter i små sites-i-sitet. Her kan man bl.a. læse om Ungdomsøen i Øresund og Spejdernes Lejr, hvor der forventes 40.000 deltagere i år. Hvert af disse projekter har forskellige projektejere, hvorfor det var vigtigt, at få lavet en løsning som kunne håndtere mange ønsker. Derudover har der været stor fokus på det visuelle udtryk og på at give spejdernes redaktører masser af fleksibilitet i deres daglige arbejde.

Vil du vide mere?

Copenhagen
jps billede
Innovationsdirektør, partner
+45 7220 0110 (Arbejde)
+45 2172 8882 (Mobil)
Copenhagen
mbes billede
Afdelingsleder, WordPress
+45 2421 4711 (Arbejde)
+45 2421 4711 (Mobil)

Kategorier