Øget brugeroplevelse til 1 mio. fagforeningsmedlemmer
PlusKort er et fordelsprogram, der henvender sig til næsten 1 mio. fagforeningsmedlemmer fra forskellige forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Med kortet på hånden giver PlusKort fagforeningsmedlemmerne mulighed for at nyde godt af besparelser på f.eks. rejser, shopping og oplevelser. PlusKorts medlemmer kan tilgå de mange tilbud via både web og app.
Store mængder data skulle sættes i spil
PlusKort har styr på, hvem deres medlemmer er, og hvor engagerede de er på tværs af PlusKorts forskellige kanaler. PlusKort lå inde med værdifuld data om deres brugere, men de formåede ikke at udnytte denne optimalt. Der var derfor behov for at kigge på, hvordan denne data kunne ensrettes og udnyttes til at skabe skræddersyet indhold til brugerne baseret på brugernes tidligere interaktioner. Det ledte PlusKort til en engagement-model som i store træk handler om at få medlemmerne til at bruge PlusKort endnu mere.
"Jeg tror, at mange virksomheder genkender, at deres datagrundlag ikke er helt parat til den fuldt automatiserede rejse endnu - og vi bruger også stadig mange kræfter på at forbedre det datagrundlag, vi bygger vores brugerrejser på.”
Andreas Thrane, CRM Manager, PlusKort.
PlusKort arbejder løbende på at forbedre og optimere kvaliteten af de data, de ligger inde med, og er allerede nu så langt i deres arbejde, at PlusKort netop har implementeret et AI setup, der skal være med til at sikre helt individuelle brugerrejser på tværs af alle PlusKorts kanaler - alt sammen helt automatiseret.
“Hele 2023 har vi brugt den model til at teste et højere niveau af personalisering til udvalgte målgrupper - og lærebogen har faktisk stadig ret: Personalisering virker - og mere personalisering virker endnu bedre! Nu handler det om skalering, og til det har vi sammen med Peytz netop onboardet en AI motor til at opsamle adfærd og sikre individuel personalisering i alle kanaler - matchet op med et automatisk genereret digitalt asset, der passer lige præcis til den kanal, du møder os i.”
Andreas Thrane, CRM Manager, PlusKort.
Med afsæt i AI setup’et har PlusKort nu mulighed for at automatisere personaliseringen af data, så hvert besøg er tilpasset den enkelte brugers tidligere interaktioner, unikke kontekst og hensigt.
Styrkede brugerrejser
På baggrund af tidligere interesser og interaktioner fik PlusKort mulighed for at personalisere indholdet på både websitet og i apps. Løsningen indsamler data om tidligere interaktioner, og fungerer som en digital assistent, der forstår brugernes præferencer, adfærd og krav og leverer produkt- og indholdssøgning og anbefalinger.
Har en bruger f.eks. tidligere kigget på tilbud fra et rejsebureau, vil brugeren blive eksponeret for produkt- og indholdsanbefalinger, der matcher brugernes præferencer og tidligere interaktioner. Det betyder, at PlusKort kan eksponere produkter, indhold eller tjenester, som bør være interessante og værdifulde for brugerne.
Automatisering hele vejen
Hos PlusKort arbejdes der efter mantraet, at de automatiserer en løsning hver gang, de møder en proces, der er fjollet.
“Det koster helt sikkert tid, og det koster nok også penge at automatisere, men vi tror på at det som oftest stadig er en god investering. Vi har ryddet op i flere manuelle backend procedurer og frigivet rigtig meget kapacitet i 2023. Den øgede kapacitet har vi kanaliseret direkte ind i mere personalisering - og ultimo 2023 producerer vi 2,5 gange mere content, end vi gjorde da vi gik ind i 2023 - og i 2024 stikker det helt af med vores nye AI setup.“
Andreas Thrane, CRM Manager, PlusKort.
Fokus er på at alt data skal se rigtig ud og at alt data skal flyde rigtigt rundt - hver gang - så afleder det automatisk nye muligheder. Helt konkret fortæller Andreas Thrane fra PlusKort, at det har sikret et løft i mulighederne for afrapportering, hvor alle interessenter, blot ved at trykke på en knap, kan se alt hvad marketing-teamet har foretaget sig med alle partnere i alle kanaler.
“Vi sparer tid, vi sparer penge - og både vores medlemmer og vores partnere får et bedre produkt.”
Andreas Thrane, CRM Manager, PlusKort.
Personaen Kenneth
En ny datamodel til PlusKort ser lyset i de her dage. Med afsæt i en persona kaldet Kenneth, har PlusKort arbejdet med forskellige brugerscenarier. Kenneth er en 45-årig 3Fer, der bruger PlusKort’s app og klikker i de mails han får tilsendt, præcis som datamodellen har været tænkt. Virkeligheden er bare mere kompleks, for i virkeligheden er Kenneth gift med Karen fra HK og han har både en arbejdstelefon og privat-telefon - begge med PlusKort app'en installeret. Appen er tilmed også installeret på familiens tablet - den er bare logget ind som Karen - de fleste gange i hvert fald.
Arbejdet med personaen Kenneth har ført til at PlusKort, i samarbejde med Peytz er ved at udvikle en ny integration til PlusKorts platform Agillic. Agillic er den platform, som Pluskort bruger til at kommunikere til deres brugere gennem nyhedsmails eller push beskeder, som sendes til brugerne på alle de enheder, hvor de er logget ind på deres PlusKort-profil.
Den nye integration vil sikre, at platformen i fremtiden kan håndtere endnu flere push notifikationer, dvs. flere devices per bruger, så en bruger får push beskeder på alle de enheder, hvor brugeren er logget ind.
Om PlusKort
PlusKort er en selvstændig virksomhed, der har til opgave at sørge for, at omkring 1. mio. fagforeningsmedlemmer over hele landet kan få mere for deres penge og nyde godt af besparelser i hverdagen.
Læs mere om PlusKort her: https://pluskort.dk/om-pluskort