Skip to main content

Ny digital løsning til Danmarks største fagblad

Fagbladet 3F kan nu formidle deres nyheder let og tilgængeligt

fagbladet3flogo

Fagbladet 3F, Danmarks største fagforeningsmedie, har for nylig gennemgået en større digital transformation ved at lancere et nyt website og tilhørende app. Opgraderingen har haft til formål at forbedre brugeroplevelsen, strømline de redaktionelle arbejdsgange og udvide Fagbladet 3F’s rækkevidde gennem nye innovative funktioner og værktøjer.

Open source CMS

Fagbladet 3F har en tradition for at lave hårdtslående nyheder og større undersøgende projekter, men har manglet muligheden for at folde historierne ordentligt ud digitalt. Med Fagbladet 3F’s gamle site var det kun muligt at udgive historierne, og løsningen understøttede ikke Fagbladet 3F’s ønske om at formidle deres historier på en mere vedkommende og iøjnefaldende måde.

Fagbladet 3F kom til Peytz med ønsket om en ny digital løsning baseret på WordPress eller et tilsvarende Open Source CMS. Valget af CMS var kritisk for at sikre fleksibilitet, brugervenlighed og muligheden for fremtidige tilpasninger. WordPress var et oplagt valg, dels fordi Peytz har erfaring med at udvikle komplekse medie-løsninger i WordPress, dels grundet de mange muligheder der er med Gutenberg. 

 

“Vores gamle site nærmede sig udløbsdato, og vi besluttede at lave en komplet digital relancering og begyndte at afsøge markedet for den rigtige samarbejdspartner. Med vores nye Wordpress-site, som Peytz har lavet, har vi en meget større palette og kan bruge forskellige fortællemæssige virkemidler, som passer til vores historier.”
David Rebouh, digital- og nyhedschef for Fagbladet 3F.

 

Nyheder formidlet let og tilgængeligt

Forside-logik og nyhedsoverblik

Den nye løsning til Fagbladet 3F kommer med en række helt centrale funktioner. Vi har bl.a. givet redaktørerne et værktøj til styring af forsiden. De indholdsansvarlige kan her flytte rundt på artikler og styre den prioriterede rækkefølge for udgivne artikler. Ligeledes kan fremtidig planlagte udgivelser let inkluderes i den rækkefølge, så de udkommer på de korrekte planceringer på forsiden.

Af redaktionelle elementer har Fagbladet 3F bl.a. fået fået mere visuel faktaboks (inkl. en faktaboks som slider) og udvidet muligheder for anvendelse af citater.

Websitet har et nyhedsoverblik, som vi kender fra andre nyhedsmediesites. Data hentes via et REST API-kald til REST API endpoints, og selvom data er live og dynamisk, har vi arbejdet med cache teknikker. Det betyder, at når en nyhedsartikel bliver gemt, opbygges de første 5 siders cache i Redis, så besøgende altid rammer en varm cache, hvilket skaber en rigtig god brugeroplevelse.

Din reaktion

Social proof og mest læste

Besøgende på Fagbladet 3F kan ytre deres reaktion til en given artikel, præcis som vi kender det fra fx sociale medier. Den data som er påkrævet, er imidlertid ikke egnet til at komme ind i WordPress databasen, hvorfor vi har udviklet en CustomHub. Når en reaktion afgives foretages et https-request til CustomHub’s REST API, som sørger for at lagre informationen. Når der skal vises hvor mange, der har reageret på artiklen, hentes det ligeledes fra CustomHub.

En anden feature, som vi har tilføjet er Mest Læste. For at holde det så simpelt som muligt og beholde data internt, blev dette også implementeret i Fagbladet 3F’s CustomHub. Så hvert besøg trigger et https-request til CustomHub’s REST API.

 

“Vi har fået lavet et superfedt design, som understøtter vores brand som et direkte og tabloidt nyhedsmedie med plads til nuancer. Vi har hele tiden haft vores målgruppe, som er faglærte og ufaglærte, for øje, så vi har sammen med Peytz fået lavet funktioner, som hjælper med at formidle vores historier på en let og tilgængelig måde.” 
David Rebouh, digital- og nyhedschef for Fagbladet 3F.

 

mest læste

CloudFlare Images

Fagbladet3F har med sine mere end 40.000 artikler mange billeder. Det vil sige at når et site er mobil-tablet-desktop optimeret, giver det mange forskellige billedstørrelser som WordPress forsøger at genere på forhånd. For at spare serverressourcer og optimere den plads, som billederne optager på serveren, har vi implementeret CloudFlare Images, som fungerer som en billedeoptimerings- og billedetransformeringsservice.

Når billederne vises, er det CloudFlare Images, som bliver kaldt, hvorpå der er et parameter, som fortæller hvor originaludgaven ligger, og hvilken størrelse billedet skal vises i. Dernæst håndterer CloudFlare resten, herunder optimering og skalering, men også hvilket format (.webp/.avif) afhængigt af hvad den besøgendes browser understøtter.

Peytz har via CloudFlare Images givet journalisterne mulighed for at styre "focal-point" på alle deres billeder. Det betyder, at de kan vælge det vigtigste på et billede, som altid vises uafhængigt af det format og den størrelse billedet vises i. Det sparer journalisterne for tid, når tingene skal gå hurtigt, da et billede ikke skal beskæres i de forskellige størrelser.

CloudFlare images er “Pay as you go”, så Fagbladet 3F kun bliver faktureret for de billeder, som rent faktisk er blevet vist til besøgende.

AI genererede resumeer

Vi har udviklet en Gutenberg block, som journalisterne kan bruge til at generere et resume af en artikel, når den er skrevet. Ved et tryk på "generer resume" generes, via GetGenie, de vigtigste punkter fra artiklen i 3-5 bullets. Læseren får derigennem øverst i alle artikler funktionen ”Artiklen kort”, hvor det kort resume vises.

 

artiklen kort

Lyt til Fagbladet 3F

For at øge tilgængeligheden, har vi på Fagbladet 3F, implementeret BeyondWords, der giver muligheden for at få læst artiklens indhold højt ved hjælp af AI.
Det er en helt central feature ved den nye digitale løsning, da Fagbladet 3F ønsker at alle deres brugere kan få glæde af indholdet på website og app.


“Vi har koblet et AI-baseret text to speech-program til vores CMS, så brugerne kan vælge at få oplæst vores nyheder, og i toppen af hver historie er der mulighed for at få et kort sammendrag af teksten ved hjælp af et AI-plugin til WordPress.”

David Rebouh, digital- og nyhedschef for Fagbladet 3F.

Lyt til 3F

Fagbladet 3F som app

Til Fagbladet 3F har vi udviklet en React Native cross-platform app til iOS og Android telefoner. Mobilapp'en giver brugerne adgang til mobilvisningen af fagbladet3f.dk som et såkaldt WebView og den understøtter de samme funktioner som hjemmesiden - herunder afspilning af podcasts og oplæsning af artikler. App’en tilbyder også en mobiloplevelse med push-notifikationer og deep linking, ligesom vi har udviklet menuen som native APP kode. Vores primære mål med at udvikle mobilapplikationen var, at kunne engagere brugerne på nye måder og give dem mulighed for at abonnere på kanaler og modtage nyheder via push-notifikationer omkring “breaking” artikler. Hele app’en er baseret på et stort samspil med WordPress’ API’er.

 

“Vi har allerede fået mange positive reaktioner på vores nye site. Vores mål fremadrettet er at give de arbejdende danskere, som fylder mindre og mindre i det samlede mediebillede, et digitalt kvalitetsmedie, og så håber vi selvfølgelig at nå ud til mange flere, end vi gør i dag.”

David Rebouh, digital- og nyhedschef for Fagbladet 3F.


Fremadrettet er der planer om at udnytte, at der er åbnet op for at kombinere native App med webvisningen i mobilapp'en, fx med mere native funktionalitet til bedre at administrere afspilning af podcasts og derved forbedre brugeroplevelsen. Mobilappen kombinerer det bedste fra mobil- og webverdenen og giver brugerne en praktisk og intuitiv oplevelse.