Én samlet platform gav 20% flere brugere efter 1 år
Differentieret design på én platform
Forskellige sites på forskellige platforme
De var blevet trætte inde på Det Danske Filminstitut. Deres forskellige sites med forskelligt indhold var bygget i forskellige systemer og havde hvert deres design. Det gjorde det ikke bare besværligt at vedligeholde hjemmesiderne, det svækkede også brandingen af dansk film.
Noget måtte gøres. Og beslutningen var let: Ikke alene besluttede de sig for at få “One platform to rule them all” – en platform, der effektivt kan styre samtlige deres hjemmesider. De besluttede sig også for at udvikle et sammenhængende design, der brander virksomheden effektivt - og samtidig giver plads til mange forskellige udtryk.
Budgettet og de tekniske specifikationer lå klart fra dag ét, men det kreativ udtryk var åben for fri leg – i en fast økonomisk ramme. Den udfordring tog vi imod.
Tro mod den ikoniske stil - på tværs af alle universer
Vi tog den store tur sammen. Begyndte med at afdække behovene hos 200 medarbejdere i otte effektive workshops. Deltagerne klippe-klistrede udkast til den nye hjemmeside med saks og limstift, og vi sørgede for at afgrænse rammerne så meget, at resultatet rent faktisk hang sammen på tværs, og ønskerne ikke voksede ind i himlen.
"Vi stod med et vildt ambitiøst projekt, der skulle realiseres på rekordtid."
Kåre Moll, digital manager, DFI
Nu kendte vi organisationens behov. Så skulle vi ‘bare’ udvikle et design, der lever op til DFI’s ikoniske stil. Og som fungerer i seks forskellige universer og flere subsites, der fokuserer på hvert deres område, lige fra den blomstrende finkultur til den tørreste mediestøtte.
Universer bundet sammen
Løsningen blev et design-system, der gennem brug af variationer i farver, typografi og layout på en gang kan understøtte de meget forskelligartede brugere og indholdstyper, og samtidig binde de overordnede universer sammen, så DFI står som den tydelige afsender.
Det nye design blev implementeret i en fælles Drupal platform, ud fra de samme principper, som TV 2 Regionernes løsning er bygget på. Et år senere havde DFI nået deres mål:
20%
Flere brugere