Blog

Vores helt egen Drupal Grand Master

En af vores egne har nu fået den prestigefyldte titel Drupal Grand Master
kbs billede
kategorier Drupal
Vi har tidligere skrevet om, at Peytz & Co har rigtig mange Acquia certificerede Drupal udviklere – faktisk har vi langt over gennemsnittet, både her i Danmark og i vores udviklingsenhed i Moldova. Og nu kan vi også glæde os over at have Skandinaviens eneste “Drupal Grand Master” – en udvikler med alle tre Acquia certifikater i hus.
 
På verdensplan er der i skrivende stund godt og vel 1050 udviklere med mindst en af følgende certifikater: Acquia Certified Developer, Acquia Certified Developer (Back end Specialist) og Acquia Certified Developer (Front end Specialist). For at opnå Grand Master status skal en udvikler bestå alle tre. På verdensplan har ca 50 udviklere opnået dette, inklusiv vores helt egen Drupal champ, Rafael Nogueira. 
 
Rafael, der er brasilianer, havde arbejdet med Drupal i sammenlagt 6 år, da vi hentede ham til Danmark – først på et Brasiliansk outsourcing bureau, der er landets største inden for Drupal, og siden i Argentina for medicinalgiganten Pfitzer, hvor han bl.a. lavede sites for Advil og Viagra. De mange års praktiske erfaring kom i brug under prøverne, som alle tager udgangspunkt i virkelige cases. For at sikres mod snyd, skal prøverne foretages inden for 90 minutter under video- og skærmovervågning. Men den store udfordring går på, at mange af spørgsmålene, som har fire svarmuligheder, kan have mindst to, der er delvist korrekte. Rafael bestod alle tre prøver i første hug og endda med op til 20 minutter til gode.
 
Om titlen som Drupal Grand Master sagde han, “Jeg er selvfølgelig stolt over at kunne kalde mig Grand Master, men mest af alt betyder dette meget for mig, fordi det bekræfter mig i, at jeg har et gennemgribende kendskab til Drupal, og at jeg arbejder korrekt med systemet”. 
 
Over halvdelen af Skandinaviens certificerede udviklere arbejder hos Peytz & Co – og vores moldoviske udviklere har ligeledes over halvdelen af landets certifikater. Dermed er vi det skandinaviske selskab med flest certificerede Drupal udviklere, og nu har vi så også en Grand Master i vores midte.

Vil du vide mere?

Copenhagen
jers billede
Partner
+45 7220 0101 (Arbejde)
+45 2629 0335 (Mobil)

Kategorier