Blog

Vælg dine nyheder med hjertet – TV 2 Regionernes nye apps udvælger nyhederne til dig

TV 2 regionernes nye apps udvælger nyhederne til dig
En app blev til 14 forskellige – og skal få brugertallet til at vokse

TV 2 Regionerne havde stor succes med deres gamle app. Brugertallet voksede støt gennem årene på trods af, at appen var mere end forældet. Derfor besluttede 7 af de 8 regioner, (Bornholm er ikke med), at få udviklet en ny app, som kan tilpasses hver enkelt region.

Designet skulle være brugervenligt, enkelt og personaliseret. Desuden skulle det ligge tæt op ad den oplevelse, brugerne kender fra regionernes egne websites. Og forventningerne er tårnhøje: Den nye app skal skaffe en vækst på 10-15% i løbet af det første år.

Appen er udviklet til både Android og iOS, og hver af de 7 regioner tilpasser den til deres eget brug, så i realiteten har brugerne hele 14 forskellige apps at vælge mellem.

Brugerne kan personalisere oplevelsen og modtage pushbeskeder med det indhold, der interesserer den enkelte. TV 2’s Regioner sender pushbeskederne direkte fra deres Drupal website, hvor vi har indbygget en særlig pushserver til formålet. Desuden kommer appen med en fed funktion fra TV 2 Regionernes websites, nemlig “Live blog”, som nu også fungerer i appen.

De i alt 14 apps er udviklet som hybrid apps – en billig og effektiv måde at udvikle apps til flere operativsystemer på én gang (Android og IOS). Det giver øget værdi for kunden, for et mindre budget, og en god brugeroplevelse. Princippet er det samme som i de 7 regioners websites.

TV 2 Regionerne er glade for deres moderne, brugervenlige apps, som blev leveret til den aftalte tid og pris.

 

“Appen er utrolig vigtig for os som platform. Vi kan nå målgrupper, som vi ikke når på vores almindelige hjemmesider, og på en måde, som ikke kan lade sig gøre på vores hjemmesider.

Derfor har vi også stillet høje krav til de nye apps – de skal være hurtige og enkle, og de skal ramme ind i brugernes behov for personalisering og gi’ dem lige præcis det indhold, de ønsker. Jeg er glad for, at vi nu kan udkomme med et gennemarbejdet produkt, der peger ind i fremtiden.”

Bjørn Olsen, digital udviklingschef for TV 2 Regionerne

Vil du vide mere?

Copenhagen
css billede
Partner
+45 7220 0101 (Arbejde)
+45 2222 9042 (Mobil)

Kategorier