Blog

TYPO3 Neos CMS er også en del af vores portefølje

Neos er et nyere CMS med nem indholdsredigering
lls billede

Derfor skal du vælge Neos CMS

Neos CMS gør det nemt at bruge for dem, som skal stå for indholdet, uden at de er så teknisk kyndige. I Neos kan man bare klikke på en tekst eller en overskrift i front-end og ændre den, uden at skulle skifte til en mere kompliceret back-end-brugergrænseflade. Derved kan man med ét klik publicere sine ændringer. Det er nemmere end at skrive i Word. 

Neos har desuden en Preview Central, hvorfra redaktører kan checke indholdet på mobil, tablet og desktop på en forsidevisning eller en helt anden rendering af indholdet, før det publiceres. Princippet bag Preview Central er, at du skal prioritere de previews, du gerne vil have dine redaktører til at gennemgå – så de checker de enhedstyper eller kanaler, som er vigtigst for dine forretningsmål.

Hvis dit fokus er på nem indholdsredigering og multikanal publicering, så vil Neos i mange tilfælde være det optimale valg. Samtidig kan man ændre mange typer indhold på en tablet, så du hurtigt kan lave mindre rettelser på farten – uden behov for at have din laptop ved hånden.

Bag om Neos

TYPO3 Neos er udviklet af de allerskarpeste udviklere og Peytz & Co har været engagerede i det internationale udviklingsarbejde siden starten. Det er et forholdsvist nyt CMS udsprunget af TYPO3 og frigivet i december 2013. Neos er bygget op fra bunden og kører parallelt med TYPO3.

Fordelen ved at bruge et open source CMS

Der arbejdes dagligt på nye moduler og funktioner i Neos af de mere end 10.000 personer som løbende udvikler CMS’et. Dermed er du sikret, hvis en leverandør forsvinder fra markedet, da der altid er andre, der kan hjælpe dig videre.

Peytz & Co leverer CMS løsninger på både TYPO3, Neos, Drupal og WordPress.

Vil du vide mere?

Copenhagen
jols billede
Udvikler
+45 7220 0101 (Arbejde)
Copenhagen
mjns billede
Udvikler
+45 7220 0101 (Arbejde)

Kategorier