Blog

Peytz & Co har overtaget analysefirmaet Gemius’ aktiviteter i Danmark

Peytz & Co har overtaget analysefirmaet Gemius’ aktiviteter i Danmark. Nu kan du eje dine egne data OG måle professionelt.

Vi er stolte over at kunne fortælle, at den internationale analyse-gigant Gemius har udpeget Peytz & Co til at repræsentere virksomheden i Skandinavien. Valget er truffet efter en indgående research af en lang række danske analyse-virksomheder og vi overtog alle aktiviteter i Gemius Denmark pr. 1. januar 2016.

Gemius leverer online brugeranalyse på linje med Google Analytics og måler i dag flere end 32 milliarder sidevisninger om dagen på flere end 30 markeder. Gemius har en række større danske kunder og har i årevis stået bag danske mediers officielle “topliste,” hvor de største danske websites måler sig med hinanden.

Du ejer dine egne data

Til forskel fra Googles produkter er data fra Gemius’ målinger altid konfidentielle og deles aldrig med andre. Det er interessant, fordi data om brugernes adfærd på en virksomheds website i stigende grad opfattes som følsomme. Særligt indenfor det offentlige er behovet for at værne om sine data meget udtalt.

Gemius’ produkter er derfor et meget fint supplement til vores stærke Google kompetencer. Omvendt ser Gemius en stor fordel i vores analytiske tilgang til det resultatorienterede internet - altså den systematiske indsamlen af viden og data for at kunne tage de rigtige beslutninger

Et af de vigtigste værktøjer fra Gemius er “Prism”, som kan sammenlignes med Google Analytics  - se en engelsk præsentation af Prism her.

Vi forventer desuden en stor efterspørgsel efter det avancerede “heatmap”, som giver en enkel visuel præsentation af brugernes musebevægelser og klik på et website - se en engelsk præsentation her.

Ring for mere info

Du er velkommen til at kontakte Søren Queitsch på mobil 2720 0300 eller Christian Hjorth på mobil 27 10 92 60. 

Se den officielle pressemeddelelse fra Gemius Denmark og Peytz & Co.

 

Vil du vide mere?

Copenhagen
sqs billede
Partner og Direktør, Rådgivning
+45 7220 0101 (Arbejde)
+45 2720 0300 (Mobil)

Kategorier