Blog

Filminstituttet vil samle sine digitale aktiviteter

Nu skal DFI have “One Platform to Rule them all”. Vi har vundet opgaven.
Nu skal DFI have “One Platform to Rule them all”. Vi har vundet opgaven.

Det Danske Filminstitut, DFI, har en skøn samling af hjemmesider til en lang række formål. Men i længden er det både besværligt og dyrt at arbejde med mange forskellige logins og systemer. Og nu har DFI fået nok.

Filminstituttet har besluttet sig for “One platform to rule them all” – en platform, der kan styre samtlige af deres hjemmesider. Platformen skal gøre det både lettere og billigere for instituttet at administrere de mange hjemmesider, og samtidig vil den facilitere en langt mere ensartet branding af DFI. 

Efter en åben udbudsrunde har DFI valgt Peytz & Co som leverandør af den nye platform.

 “DFI har tidligere udviklet streamingtjenesten Filmcentralen.dk i samarbejde med Peytz & Co, og vi ser det som et stort plus, at leverandøren allerede har dybdegående kendskab til Filminstituttet” siger Kåre Moll, Digital Manager hos DFI. “Samtidig er det positivt, at Peytz & Co har samlet analytiske, kreative, strategiske og tekniske kompetencer under samme tag, og at deres løsninger efterhånden er gennemprøvet af de største danske mediehuse – vi føler os i godt selskab.”

Christian Peytz, siger: “Vi er stolte over, at DFI har valgt Peytz & Co som samarbejdspartner. DFI er en vigtig institution for Dansk filmkunst, og digital markedsføring af dansk film er en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin position inden for området. DFI vil udvikle sig med ”stormskridt” på det digitale område, og vi ser frem til at være med på rejsen.”

Vil du vide mere?

Copenhagen
cps billede
Direktør
+45 7220 0103 (Arbejde)
+45 4040 5770 (Mobil)

Kategorier