Lige om lidt skal ALLE offentlige sites være tilgængelige til de nye EU standarder. Det står måske allerede på ToDo-listen som et træls og uoverskueligt projekt, som du ville ønske, at man bare kunne slippe for.

Tilgængelighed kan nemlig let ses som en begrænsning. Tilgængelighedsprincipper lægger barrierer for den “kreative” opbygning af web-tjenester, og man kan godt få den følelse, at det kun er noget, man gør for ganske få.

Men måske er der i virkeligheden noget stærkt at lære i arbejdet med tilgængelighed.

Frem for at se tilgængelighed som en spændetrøje, vil vi på denne morgeninspiration undersøge, hvordan du kan bruge tilgængelighed som et kreativt benspænd. Og vi vil endda gå så vidt at argumentere for de langsigtede strategiske fordele i at tænke tilgængelighed ind i jeres næste online-projekt.

Tilgængelige sites er nemlig ikke bare bedre for brugere med udfordringer. Tilgængelige sites har markante fordele i en hel række situationer, også når målgruppen er dine almindelige brugere.

Men når dit design nu skal leve op til krav fra europæisk IT-lovgivning, bliver det så ikke kedeligt, tørt og upersonligt?

Nej, slet ikke!

Vi vil til dette arrangement vise, hvordan tilgængelighedsdirektivet ikke går ud over det storslåede oplevelsesdesign med brand og bruger i fokus.

Direktivet er allerede trådt i kraft, selvom det stadig er langt de færreste digitale løsninger, der efterlever kravene. Det er derfor nu, du skal begynde at designe efter reglerne, inden direktivets bestemmelser officielt skal overholdes.

Til inspiration viser vi eksempler fra lækre løsninger, vi har designet, såvel som eksempler fra andre dygtige designere. Alle løsninger, der bekræfter, at smukt designede løsninger kan og bør være tilgængelige for alle.

Du møder

  • Innovationsdirektør Jens Poder, uovertruffen facilitator og strateg inden for konceptudvikling og kreative processer
  • Designchef Martin Andersen, proces-stærk og professionel æstetiker med utallige brugercentrerede webdesigns på bagen

Du er nok

  • Leder med ansvar og interesse i virksomhedens digitale projekter
  • Digital designer
  • UX’er
  • Ansvarlig for digitale strategier
  • Projektleder på større IT-projekter

Du lærer

  • Hvilke udfordringer der er ved digitale løsninger for folk med handicap
  • Hvordan du tager hul på at få overblik over rejsen mod tilgængelighed
  • Hvilke krav tilgængelighedsdirektivet stiller til din frontendkode
  • Hvordan lækkert AA-compliant design kan se ud
  • De vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du laver design, der skal være tilgængeligt for alle

Du får

  • Halvanden times inspiration
  • En nem måde at netværke med ligemænd – vi giver god kaffe og croissanter

Praktisk

  • Det hele sker hos Peytz & Co torsdag den 21. marts, Rentemestervej 56C, 2400 Kbh NV
  • Vi begynder kl. 8.30 – og slutter præcis kl 10.45
  • Det er gratis

Der er begrænset plads – meld dig til med det samme

Vores gratis morgeninspirationer er fortrinsvis for nye og eksisterende kunder. Vi forbeholder os retten til at afvise andre.

 

Billeder

Der kan lejlighedsvis blive taget billeder ved arrangementet. Billederne vil som udgangspunkt være stemningsbilleder og ikke personfokuserede billeder. Peytz & Co forbeholder sig ret til at bruge billederne til markedsføring af egne produkter og ydelser.