Er du i tvivl om hændelser, konverteringer, målgrupper og henvisninger i Google Ananlytics? Læs mere i del 2 af vores gennemgang af alle Analytics-begreber og features.

G

Geografi (Geography)

Geografi fortæller dig, hvor dine brugere befinder sig. Rapporten for geografi har fire niveauer: Kontinent, Subkontinent, Land og By. Geografiske rapporter finder du i Google Analytics under Målgruppe > Geografi > Sted

Gennemsnitlig sessionsvarighed (Avg. session time)

Den gennemsnitlige sessionsvarighed fortæller dig, hvor lang tid et besøg i gennemsnit er. Du kan bruge dette tal til eksempelvis at måle på om dine brugere engagerer sig med dit indhold.

OBS. Læs også Tid på siden under “T”, hvis du vil bruge denne metrik.

H

Henvisninger (Referrals)

Henvisninger kan fortælle dig om din sides omdømme på nettet. Har du lavet en solid link-building, er det også herinde, du kan se resultatet af det. Google Analytics behandler alle henvisninger, som trafik der kommer fra et andet site med undtagelse af trafik fra betalte annoncer, sociale medier eller søgemaskiner.

Du kan også komme med på vores kurser om Analytics:

Kursus i Google Analytics basis
Kursus i Google Analytics avanceret

Hændelser (Events)

Hændelser er interaktioner med indhold på din side. Hændelser defineres af jer selv og bruges til at skabe meningsfulde rapporter om brugerens adfærd på jeres hjemmeside. En hændelse i Google Analytics har tre niveauer:

  • Kategori (Category)
  • Handling (Action)
  • Etiket (Label)

Kategorien er den overordnede type af hændelse, der udføres. Hvis vi antager, at du skal spore tilmeldinger til dit nyhedsbrev kunne kategorien i din hændelse eksempelvis være “konvertering”

Handlingen er det, der udføres af brugeren. Handlinger forklarer, hvad det er som foregår i hændelsen. I foregående eksempel vil din hændelse i så fald være “tilmelding til nyhedsbrev”.

Etiketten er yderligere information som beskriver hændelsen. I ovenstående eksempel, kunne et navn på en etiket være navnet på dit nyhedsbrev. Dette kunne eksempelvis være “Weekendtilbud”.

Således får vi en hel hændelse med værdierne:

  • Konvertering
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Weekendtilbud

I

Indgange (Entrances)

Indgange I Google Analytics er antallet af gange, en bruger er “ankommet” til din side. Denne metrik er således et samlet antal af indgange på hele dit site. Antallet af indgange kan give dig et billede af hvilke sider, som tiltrækker nye besøgende.

IP-filter

Når man kigger i Google Analytics er det utrolig vigtigt, at man ikke tager sin egen trafik med. Dette forvrænger billedet. Det første du bør gøre (hvis ikke du allerede har gjort det), er derfor at finde ud af hvilke IP-adresser du bruger intern, og få filtreret dem fra i en ny visning

J

Javascript

Kodestumpen Google Analytics bruger er skrevet i Javascript. Er der fejl i din tracking, eller er der noget som du ikke kan finde, er det sandsynligvis fordi dette script ikke ligger på en af dine sider eller at det ligger forkert.  Google Analytics koden bør altid lægges så højt oppe i <head> tagget som muligt, og før CSS tags.

K

Konverteringer (Conversions)

Konverteringer er for mange slutresultatet af Google Analytics. Konverteringer er en “tæller”, som registrerer hver gang en handling, defineret af din virksomhed, udføres. En typisk konvertering er som regel en handling, hvor en besøgende har foretaget en uafhængig handling på din side. Dette kan eksempelvis være at downloade et whitepaper, køb af dine produkter eller tilmelding til dit nyhedsbrev. Når en konvertering skal defineres i Google Analytics, kaldes det for et konverteringsmål.

 

Google Analytics har fem forskellige typer af konverteringsmål:

  • Destinationsmål – Brugeren lander på en bestemt URL. Antallet af konverteringer vil være antallet af gange en bruger eksempelvis er landet på “/takforditkoeb”
  • Varighedsmål – Besøg med en varighed på xx timer/minutter/sekunder
  • Sider/skærmbilleder pr. session – Besøg hvor xx antalt sider er blevet indlæst. Vær opmærksom på at en genindlæsning her tæller med.
  • Hændelse – En handling defineret som en Hændelse sker. Dette kan eksempelvis være knapper, tilmeldinger e.l.
  • Smart Mål – Google evaluerer automatisk din hjemmeside ellers apps besøg og tildeler dem en værdi. Besøg med en høj værdi indgår som en konvertering

Konverteringsrapporter (Conversion reports)

Rapporterne om konverteringer giver dig et billede af dine direkte og assisterede konverteringer. Ydermere bruges denne del af Google Analytics til at forstå, hvad der driver brugeren til konvertering. Rapporterne er struktureret således:

  • Mål (Goals)
  • E-handel (Ecommerce)
  • Multikanaltragte (Multi-Channel Funnels)
  • Tilskrivning (Attribution)

Se også punktet Assisterede konverteringer under A.

L

Landingssider

Landingssider er den første side, en bruger lander på hos dit site. En analyse af disse kan bl.a. fortælle dig hvilket af dit indhold din målgruppe tiltrækkes af. Du kan finde dine landingssider inde under Adfærd > Websiteindhold > Landingssider

M

Medium

Medium er den type af kilde, din bruger kommer fra. Kommer 100 af dine besøg fra en annonce i en Googlesøgning, vil kilden være Google og medium vil være cpc (cost-per-click). Nedenfor kan du se et par andre eksempler på dette:

Type Kilde Medium
Klik fra en annonce på Google Google cpc
Klik fra et link på Facebook Facebook social
KLik fra en Google søgning Google organic
Klik fra et link i en blog Bloggerens URL referral

Målgruppe

Rapporterne om målgruppe bruges til at forstå, de brugere du har på dit site. Rapporterne giver dig også et indblik i din evne til at fastholde besøgende. Rapporterne er struktureret således:

  • Aktive brugere (Active Users)
  • Levetidsværdi (Lifetime Value)
  • Kohorteanalyse (Cohort Analysis)
  • Målgrupper (Audiences)
  • Brugeroplysninger (User Explorer)

Lær endnu mere om Google Analytics

>>> Analytics fra A til F

>>> Analytics fra N til S

>>> Analytics fra T til Y

Du kan også komme med på vores kurser om Analytics.

Kursus i Google Analytics basis
Kursus i Google Analytics avanceret

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Bo Mikael om alle dine Analytics drømme/kvaler.