Konceptvisualisering
“Kan du se det for dig?” Måske ikke helt endnu. Men måske har du en god ide til et digitalt koncept, og skal bare lige finde energien og tiden til at få det gjort færdigt og forankret, og skærpet, så du kan få godkendt at komme i gang.
En konkretisering og visualisering af dit koncept kan være den bedste måde at få kickstartet et digitalt projekt.
Man får afprøvet mulighederne i en konkret visuel form, og får input og sparring til at skærpe sin ide. Vi gør det oven i købet på en måde, der bringer dine kolleger med i en workshop-proces og skaber forankring.
Sådan får du det bedste udgangspunkt for at overbevise din organisation om, at du har fundet den helt rigtige ide.
Workshoppen
Efter et opstartsmøde kan vi gå i gang. I skal blot sætte en dag af, og sætte et hold af folk (3–8 styk) der kender jeres område og har mod på at komme med ideer.
1. Ideudvikling
I workshoppen involverer vi jeres folk i at prioritere brugerbehov og finde løsninger. Vi faciliterer, sikrer fokus og bidrager med ideer, inspiration og erfaring.
2. Prototypeudvikling
3 Peytz & Co konsulenter sætter sig nu sammen med jeres folk og skitserer konkrete løsninger på ideerne. Alle tegner og deler visuelle ideer på hvordan det skal fungere
3. Konceptrapport.
Vi samler op på gruppens arbejde. De bedste ideer samles, og rentegnes efter behov. Vi skriver en konceptrapport, og præsenterer for jer.
Udbytte
Når koncept visualisering er færdig er står du med et konkret, skærpet og visualiseret konceptoplæg.
- Skærpet, så det er klar til at blive pitchet for dem der skal sige ja eller nej
- Visuelt, så det kan vises og snakkes om med deltagere i projektet, så alle kommer hurtigt ombord
Og oven i det hele har du haft en god proces, hvor dine kolleger er blevet involveret, og nu føler ejerskab til dit projekt.
Du er med andre ord godt på vej!
“Peytz lykkedes med at samle et utal af ideer og holdninger til visuel kommunikation i et samlet koncept for nyhedsformidling. Det kræver et stærkt talent for at både at motivere, skabe overblik og endelig præsentere produktet.”
Henrik Heide, nyhedsredaktør DR Medier
Referencer
Vi har gennemført konceptvisualiseringsworkshops for flere tilfredse kunder. Blandt andet European Broadcasting Union, Greens Erhversinformation og Danmarks Radio.
"Da vi kontaktede Peytz med et forholdsvis ufærdigt koncept, der havde en masse potentiale i sig, var jeg ikke umiddelbart overbevist om at deres workshop var den rigtige fremgangsmåde for Greens. Efterfølgende må jeg sige at workshoppen har været en af de bedste processer jeg endnu har været igennem, og kombinationen af vores viden holdt sammen med de færdigheder og kompetencer som Peytz råder over, har givet os et fantastisk udgangspunkt for at få projektet sat ordentligt i gang. At tegne alle ideer har været en utraditionel indgangsvinkel, der har hjulpet os til at visualisere det endelige resultat på en helt anden måde end vi tidligere har prøvet."
Greens Erhvervsinformation A/S – Direktør Bo Rasmussen
