Svend er en spasmager, ikke mindst verbalt.
Men lad dig ikke narre af hip-hop bukserne og gadedrengeaccenten. Svend er en voksen, kompetent og erfaren herre.
Han har været hele cirklen igennem: Radio, TV, Print og Nordisk Innovationsdirektør i MediaCom. Nu tager han sig af både salg og kundepleje her fra garagen i Nordvest.
Svend har boet i Vanløse hele sit lange liv og praler gerne med at både Van Morrison og Hotel Hunger stammer fra den samme trøstesløse udkant af København.
Svend er excel-haj, gourmet-nørd og vild med fyrværkeri og japansk kampkunst.
