Bonnier Publications: 48 websites
I 2008 besluttede Bonnier Publications at udskifte deres teknologiske platform for samtlige websites i fem forskellige lande. Målet var at optimere arbejdsgangene og ensarte udviklingen af deres websites.
Strategisk partnerskab
Valget faldt på Open Source CMS'et Drupal, på grund af den fleksibilitet og de muligheder, der ligger i denne teknologi. Bonnier valgte Peytz & Co, som strategisk partner på udviklingen af den nye platform, og vi deltog i intern afklaring af behov, opbygning af informationsarkitektur samt driftsopsætning - såvel som konceptualisering og design af udvalgte sites.
Flytning en-til-en
Der blev fra starten lagt væk på, at opgaven ikke var at nyudvikle de enkelte sites, men alene at skifte teknologisk platform. Samtidigt var det et krav, at annonceformater skulle ensrettes.
Designmæssigt indførte vi derfor et fælles grid, som sikrede at de ønskede annonceformater kunne passe ind på alle sites, samtidigt med at hver enkelt site kunne fortsætte med hver sin unikke identitet.
Forskellene i teknologierne fra det ene system til det andet betød dog, at der var en række features, der måtte omdefineres. De største opgaver i migreringen var:
- Afklaring af funktionaliteter fra en teknologi til en anden
- Udvikling af nye websites
- Sprogversionering
- Datamigrering
I praksis blev der naturligvis udviklet en hel del nyt undervejs, hvor det absolut største site (iform.dk) blev genudviklet fra bunden, mens andre sites fik en større eller mindre overhaling.
Oplæring af egne programmører
Opgaven blev udført i samarbejde mellem Peytz & Co og Bonnier Publications’ egen tekniske afdeling, således at Bonnier Publications egne udviklere samtidigt blev uddannet i at udvikle i Drupal.
Programmørerne gik hurtigt i gang med at lege med Drupal og PHP, nogle af dem endda i deres fritid for at være forberedt på det nye. Seks måneder efter start udviklede Bonniers egne folk selv større Drupal sites.
En unik kunderelation
I dag kan Bonnier drage stort udbytte af flytningen til Drupal. Nye features bliver tænkt ind i en helhed, hvor de kan fungere på tværs af de individuelle magasiners websites, for eksempel udviklingen af et quiz modul. I forbindelse med udviklingen sparrer Bonnier direkte med en gruppe udviklere hos Peytz & Co.
Flere tredjeparts-leverandører
Bonnier Publications har draget nytte af at Drupal er et open source CMS samt at andre end Peytz & Co udvikler Drupal, og har derfor flere leverandører knyttet til sig. I praksis fungerer Peytz & Co som hovedleverandør, hvor vi står for driften af de mange websites, mens flere mindre bureauer også leverer kode til de enkelte sites.
Kunden siger
"Løsningerne har fungeret fra dag ét, det er udvikling af høj klasse! Peytz & Co har været en uundværlig og superkompetent samarbejdspartner i design og udvikling af vores nye Drupal-baserede web platform"
Søren Skjoldager
IT-chef
Her er de fleste af dem (ikke alle er aktive i dag)
- aktivtrening.com
- aktivtraening.dk
- aktivtraning.se
- bobedre.dk
- bo-bedre.no
- boligpluss.com
- goerdetselv.dk
- gds.se
- gjoerdetselv.com
- teeitse.com
- historienet.dk
- historienet.no
- varldenshistoria.dk
- historianet.fi
- historianet.nl
- iform.dk
- iform.se
- iform.nu
- kuntoplus.fi
- videnskabensunivers.dk
- tieteenmaailma.fi
- vitenskapensunivers.no
- vetenskapensuniversum.se
- wetenschapinbeeld.be
- wetenschapinbeeld.nl
- kundeservice.nu
- kundeservice.com
- kundtjanst.nu
- bonnierjulkaisut.fi
- digitalfotonline.dk
- digital-foto.no
- digitalfotoforalla.se
- digi-kuva.fi
- komputer.dk
- komputer.no
- pctidningen.se
- kotimikro.fi
- natgeo.dk
- natgeo.no
- natgeo.se
- natgeo.fi
- penge.dk
- tara.no
- magasinet-sundnu.dk
- illvid.dk
- illvit.no
- illvet.se
- tieku.fi
- wibnet.nl
- kundeservice.nu
- bonniershop.dk
- bonnierpublications.com
- en.bonnierpublications.com
